Sidste
lørdag foretog hele familien en, efter vor målestok, større udflugt.
Vi kørte til Møns Klint, for at
besigtige både klinten samt det noget senere opførte Geocenter. Ca. 2-3 hundrede
millioner år senere, vi opererer med store tal her.!
Turen derned blev foretaget i to biler, da en del af familien ikke kunne se de
rimelige i at Henrik og jeg, foretog rejsen på mc’erne.

smiley
Så det blev altså ikke til et indlæg i kategorien motorcykler. Ærgerligt…
Med Næstved som naturlig start by, gik det mod Mogenstrup, Bårse, forbi Præstø,
til Kalvehave, over Møn Broen, udenom Stege til Borre, for at stoppe tæt ved
kanten af Danmark.
Da den udmarvende tur havde tæret en del på kræfterne, og da vi samtidig var
tæt på frokost tid, blev det til et par sandwich fra fruens mobile udekøkken.
Mens vi indtog brødderne havde Mia anbragt sig på en myretue, men hun er nu
også meget glad for dyr, også kaniner hørte jeg, men blev pålagt ikke at
fortælle det videre til Henrik.
Derefter trådte vi de her 2-3 hundrede millioner ind i fortiden og Geocenteret.
Computere og digital billedbehandling med efterfølgende visualisering er med
held blevet brugt her.
En film i 3D blev det også til, hvor Jordens, dyrelivet og klintens tilblivelse
blev forklaret på rimelig let forståelig vis, med mange fine 3D effekter.
Ganske interessant synes vi vist alle sammen.

Dagens højdepunkt lå forude, så vi valgte at bestige Dronninge-salen. En
formidabel udsigt, vistnok ca. 128 meter over havet.
Næste højdepunkt var, kan vist også kaldes et lavpunkt, da vi gik ned ad
trapperne, 497 stk. af slagsen, til stranden. En anelse anstrengende synes jeg
nok, men man er vel i form.smiley

Skræk senariet lå dog og ventede, 497 trappetrin op ad.(Youtube video fra en anden overvægtig) Jeg
havde gerne set et alternativ til de trapper, men kunne ikke finde
indgangen til elevatoren…såh….!
De to unge damer først, så Henrik, jeg så dog at han måtte holde pause et par
gange, derefter undertegnede, med Kenny som sidste mand og min r..skubber.
Jeg tror ikke at jeg holdt mere end ti pauser, mens jeg samtidig forsøgte at
holde styr på antal trappetrin forceret.
Den form for fodsport er ikke at anbefale for svært overvægtige med
diskusprolaps og tendens til hjerteflimmer….men hvad kommer det mig ved….smiley

Efter en 3-4 timer får man vel vejret igen, og blæsebælgene er blevet grundigt
luftet.
Er dog sikker på at der går nogle dage, rettere rigtig mange dage, om
nogensinde, inden jeg igen hopper på den galej…
Så var det tid til at rulle mod de hjemlige klinter….Automaten ved udkørslen
fra betalings parkeringen havde fået forstoppelse, så bommen måtte betjenes af
en medarbejder.
Ikke noget med at snige sig ud denne gang Henrik…..
Ups, det havde jeg nær glemt, på parkeringen stod der ved vor ankomst et par
smarte trikes,
Can-Am Spyder
var navnet vist. Se også billedet.
Nedenstående billeder er Marias, Kennys og mit kunstneriske bidrag. Dem med
tænderne er af Maria, der er nu bid i hende, men det er altså ikke et
selvportræt, nå.
Vi kørte så til Stege, og denne gang gennem byen med de flotte byporte, videre
over Møn broen, til Kalvehave, men via Mern, Røstofte mod Bårse og Næstved.
Et glas hvidvin hos snart kanin familien, afsluttede, tror jeg, en rigtig
hyggelig dag for os alle.
Næste familie mål er muligvis Stevns Fortet, men det må nok vente til næste år,
og kun hvis der ingen trapper er….!
P.S. Et link til noget om Møn, som jeg
synes er usædvanlig godt sat sammen af nogle 7. klasser på Stege Skole.