Såfremt det skulle være undgået nogens opmærksomhed, har der altså været VM cykling i Danmark, med synes jeg, stort held, tænk 3 medaljer fik vi, det er bestemt godt gået, nej cyklet…smiley
Jeg synes på sin vis at ha’ deltaget i en slags vm, jeg har i hvert fald fået cyklet
(v)ældig (m)eget i år.
I indeværende uge blev det atter til 3 gange Enø, mandag, torsdag og lørdag, hvoraf torsdagen var en god aften tur sammen med Kenny, selvom det blæste en stiv pelikan. Med vinden i sydvest er pelikanen en fordel når turen går fra Enø igen. På strækningen forbi golfklubben, sneg farten sig op omkring de 40 km/t i følge gps’en
Fredag monterede jeg så nye spd pedaler på cyklen, click pedaler forstås. Det er længe siden, ca. 10 år, jeg har kørt med den type, så var lidt spændt på udfaldet.
Efter talrige justeringer af klamperne på skoene, rullede jeg ad sted lørdag, og det gik faktisk rigtig godt. Lidt justering skal der dog foretages på ben stillingen, altså via justering af klamperne.smiley
Forhåbentlig viser vejret sine bedre sider den næste måneds tid, så har jeg chancen for at nå målet på de 1500 km i år. Mangler 250 km. Det er kun 8 ture til Enø, så er den hjemme….