Nedtælling.?
Ja det kommer vi til, men først en status på de sidste 14 dage UDEN motorcykel.
Det er vist unødvendigt at nævne at både Henrik og jeg lider lidt under
vinteropbevaringen.
Henrik lider nu også en del, på grund af en noget grim virus, som har bragt ham
på hospitalet op til flere gange, men uden at de medicin kyndige har kunnet
stille en diagnose, det er sgu ikke godt nok folkens….!
En aftentur til Hyllinge med prinsessen, samt et par ture til lossen, rensning
af tagrender, et besøg på apoteket, næh nej ikke et besøg men to. Som alt for ofte var varerne ikke på lager.
Et besøg hos Henrik sammen med ynglings datteren, på Roskilde hospital, blev det
også til.
Torsdag i sidste uge var en rap dag, vi spiste and sammen med Kenny, og om
fredagen tog han sgu PGO’en med hjem. Nu er carporten sandelig lidt tom, i
hvert fald for 2 hjulede.
Om lørdagen gik turen til Strøby Egede med efterfølgende lækker frokost hos Rita
og Ole, og ikke at forglemme gravhunden Verner.
En tur i Solgårdsparken,
hvor Ole ind i mellem slår sine folder som frivillig ulønnet park medarbejder, og
hvor han blandt andet vasker sorte penge hvide, næh sådan var det vist ikke,
det var sorte broer, hvide.
En pragtfuld park uanset årstiden, med springvand, skulpturer, og nu hvide
broer samt et rigt dyreliv, hvor ænderne i større antal var på vr(and)ring, og lige den dag, slap fri for jægerne.
Over Strandvejen, sikken en trafik, til stranden ud mod Køge Bugt og Øresund,
også her var det småt med strand nymferne, det må være årstiden……!
Efter kaffen og den portugisiske likør, mange tak for en meget hyggelig dag, og
så mod hovedstaden i Sydsjælland.
Så var der det med nedtællingen, der er faktisk to.
Den ene tæller ned til en
tur til Dubai sammen med Pia
og Kurt, og der er i den skrivende stund kun X3 dage til afrejsen.
Den anden tæller ned til MC sæsonen starter, normalt i slutningen af marts, så
med udgangspunkt i sidste års startdato som også var starten på den noget
uforståelige sommertid, er det i 2012 den 25 marts og der er i dag 129 dage til.!
Nedenstående billeder er fra frokosten i Strøby Egede.
Nedtælling
Set & Sket Posted on 18. november 2011 15:56:38- Kommentarer(0) https://blog.figenvej.dk/?p=623
- Del