Tror jeg lægger ud med den forgangne uges vigtigste begivenhed.
Det var da jeg i går blev spurgt hvor mange dage der var til MC sæson start, og
lige der har jeg styr på dagene, så svaret var klokkerent og uden den mindste
tøven, 98 dage.
I tirsdags fik vi et brev fra Dong, som minsandten fortalte mig at der var
penge at spare på natursaftalen. Nu er jeg normalt lidt, faktisk meget,
skeptisk når nogen fortæller mig at noget bliver billigere og det samtidig er leverandøren
selv der henleder opmærksomheden på forholdet.
En god times tid senere og en meget intensiv forskning på nettet omkring
naturgaspriser, som er lige så ugennemskuelige, som el og vandpriser, endte dog
med at jeg spiste en ½ liter is, så kom ikke og sig at jeg ikke har is i maven,
og ændrede vor naturgasaftale og således skulle kunne spare ca. 1100 kr. om
året. De kroner kan jo bruges mere fornuftigt på benzin til Gladiussen.!

Om onsdagen kom så et af mig forventet nedbrud på vor linje til Stofa, da det
var annonceret at der om natten, dog kun af 15 min varighed, skulle udskiftes noget
udstyr, som ville berøre både Internet og TV. Jamen dog, klokken 08:00 var der
ikke meget hul igennem til hverken det ene eller andet, og klokken 14:00 var
ikke alle kanaler oppe. Det selskab har
vist sin egen tidsregning.

Det var så også dagen hvor juletræerne skulle hentes. Traileren blev hængt på,
og så ad sted mod Saltø, med Peter, Henrik og fruen. Det tog faktisk ikke så
lang tid at finde de 3 træer, men jeg synes jo nok, at finanskrisen ikke har
slået rigtigt igennem på juletræs priserne, eller det havde den måske netop,
for billigere er de sgu ikke blevet.
Om torsdagen blev fruens lidt ridsede syn på verden helt normaliseret, mod et ’beskedent’
vederlag, og jeg blev sommerklippet, jo den er god nok, har nogen glemt at vi
ta’r en lille udflugt til de varme lande inden så farlig længe.?
Et par solo gåture i omegnen af Figenvej, har jeg da også nået, at det blev til
soloture skyldes at Peter har fået en mus i knæet, eller snarere en fugl, en
såkaldt knæskade, jeg havde nu foretrukket en lommelærke.

Så læste jeg i den ikke særlig lokale netavis, at skatteborgerne i Næstved atter
skal holde for, som en følge af nogle højst ejendommelige direktiver omkring aflevering
af affald på genbrugsstationen.
Her er et link
til artiklen, som jeg rent ud sagt ikke forstår en skid af,
undskyld, men i forvejen er den enkelte husstand blevet tvunget til at betale
for af få hentet storskrald, og nu skal vi så betale for at de erhvervsdrivende
kan aflevere deres affald kvit og frit, se det er demokrati der vil noget, hvor
innovativt.
Glædelig Jul.smiley

Et billede af juletræsafhentningen, samt et fra vådområderne
på Rønnebæksholms marker.