Torsdag den 24 maj, hvor der er 7 måneder til Juleaften, luftede vi os lige,
altså Gladiussen og mig, med endnu en tur i det sjældent gode vejr, til området
omkring Holsteinsborg. Turen via
Menstrup bjerg bød på en mølle med stækkede vinger, som nogen dog var ved at
råde bod på, se billede. Kørte igennem den gamle hyggelige bydel i Bisserup på
min færd mod Holsteinsborg. Burde nok have aktiveret kameraet, det må huskes
til næste gang, kommer nok i den retning en enkelt gang mere i år…!
Under pausen ved indkørslen til Holsteinsborg, passerede en større kolonne MC’ister,
vel omkring 25-30 stykker. Men ingen hilste på den enlige pensionist som stod
og hældte cola ned. Nu fylder jeg jo heller ikke meget i landskabet, der må
grines, og så var jeg jo også stået af cyklen… så…..smiley
Videre gennem Rude og ad landevejen mod Næstved. Meget kort før rundkørslen ved
Bornakke skoven, blev jeg minsandten passeret af en kvindelig billist, som
øjensynlig havde uhyre travlt, for op ad Bornakkevejen mod is huset overhalede
hun sgu en anden billist, en fuldstændig sindssyg handling, som alle heldigvis
slap godt fra. Puha….!