I forhåbning om at temperaturen ville stige lidt på en onsdag, hoppede jeg på
cyklen og satte kursen mod Sandved via Fodsporet. Det gjorde den ikke, så en
anelse kølig tur, selvom jeg havde ekviperet mig med både løse ben, og langærmet
cykeltrøje, samt overtræks jakke og mtb sko.
Sandved nåede jeg dog, på trods af benene mindede lidt om overkogt makaroni,
men det er også 10 dage siden jeg sidst drog af sted, og det er sgu for længe.
Jeg vil altså ikke køre i 10 graders varme og 10 s/m vind, og det er jo ved at
være tæt på normalen i dette kølige og vindombruste land.
Vendte lige på hovedgaven i Sandved, har de mon andre ? og så mod storbyen, for
endnu engang at passere tankstationen i Ringstedgade, som var min første
arbejdsplads, og så forbi erstatningen for Ny Holsted Skole, ned af
Kalbyrisvej, og op ad Jørgen Jensensvej, hvor jeg i mere end 15 år slog mine
folder, og til tider også både knæ, røv og albuer.
For øvrigt mødte jeg også ”veninden” fra de to tidligere ture, hun må altså
færdes temmelig ofte på den strækning , når nu jeg møder hende hver gang jeg
ruller ad Fodsporet uanset tidspunktet.
Fra Sandved har jeg faktisk en god oplevelse, den er 55 år gammel, men jeg
husker den ganske utydeligt.
Jeg spillede fodbold, højre innerwing, på Herlufsholms 2. drenge hold, og vi var rent
faktisk rigtig gode til det. Mener at kunne huske at vi ville blive nummer 2 i
en eller anden sammenhæng, Sjællands mestre var det vist, hvis vi bankede
Sandved, og Herlufsholms 1. drenge ville så blive nummer 1, og på det
hold spillede Perssons søn, Flemming.
I dagens anledning var Bulders far, som var direktør på Nordisk Ventilator,
chaufør for den ene halvdel af holdet, i sin store Opel Admiral. 7-8 personer
var vi i den bil, det var jo aldrig gået i dag.
Da vi ankom til Sandveds stadion, efter omklædning, blev holdende præsenteret
for hinanden. På Sandveds hold var der en gut som mindst var et hoved højere og
en halv gang bredere end alle os andre, hvilket fik træner Persson til at
protestere, da han mente det var en ynglinge spiller de havde taget med, men
dommeren godkendte holdet.
Ham tager du dig af sagde Persson til mig, hver gang han får bolden render du
ham op og stopper ham, inden han nærmer sig målet. Øh, joo, meen, du stopper ham bare Finn
Alfred, han må ikke komme ind foran mål. Okay, træneren har talt, og så følger
vi den taktik. Min force var jo nok, at jeg var meget hurtig på benene, så løbe
ham op kunne jeg jo sikkert, men stoppe ham…?
Kampen gik i gang, og inden vi næsten var startet blev det store brød spillet,
og så gik det mod mål, og bang den gik lige i kassen. Persson spyttede en
stråle skrå, og råbte efter mig, hvad fanden var det vi aftalte..?
Ja, ja, så må det briste eller bære. Næste gang han blev spillet røg jeg lige i
sulet på ham, en takling, måske en anelse uren, og bums, der lå han, og jeg
skyndte mig væk, medbringende bolden, så ingen frispark. En af gutterne blev
spillet og vi scorede til 1-1. Dette senarie gentog sig ikke mindre en 3 gange
til i første halvvej, og 2 gange i anden halvvej, så turde jeg sgu ikke nærme
mig ham mere, han var meget vred, og jeg havde for øvrigt fået to henstillinger
af dommeren, en tredje og jeg var blevet smidt ud, men vi vandt med 6-2, og
Persson var tilfreds.
Bulders far gav isbåde til hele holdet den dag.!
Så en status, har kørt 295 km, så der mangler stadig lidt. Vistnok 1705 km….