I går lagde torsdagen navn til årets Mc tur til
Agersø, og sikke en varm sommerdag, som vel ikke er helt almindelig på disse
breddegrader.
Henrik kommer forbi lidt før klokken 10, og vi drager kort efter mod vest. Ad
Karrebækvej og Skælskørlandevejen brummer vi med moderat hastighed, for det
meste, i retning Stigsnæs.
Parkerer maskinerne og nærmer os automaten hvor der kan købes billetter til
færgeoverfarten.
Andre før os, har vist lidt vanskeligheder med brugen af selvbetjeningsskærmen.
Så er det vores tur, og det lykkes efter et par forsøg at få både billet til
maskiner og os selv, selvom kloge Åge stod lige bag os, og synes han burde hjælpe
med gode råd.
Tror han var lettere overrislet. Han fortalte senere at han skulle besøge sin
bor på Agersø, og havde taget cyklen, da han forventede at fylde lidt mere på
dunken.
Han nævnte også, at han havde en BMW R65 stående hjemme. En ikke så ringe Mc’er,
vistnok fra engang midt i 70’erne.
Det er jo ikke en verdensomsejling vi er taget ud på, så efter ca. 15 min
lander vi på Agersø, og ruller en tur mod den nordlige ende af øen, hvor
Storebæltsbroen er ganske tydelig i horisonten.
Ved vendepunktet er krofatter stoppet med sin traktor og passagervogn og er ved
at forklare de 7 turister lidt om øen og dens engang så berømte / berygtede
beboere, som blandt andre talte Bøje Nielsen, der
ofte bestilte en flaske whisky og en liter letmælk når han var på kroen, og i
løbet af en lille times tid var både mælk og whiskyen væk.
Vi har et udtalt ønske om at frekventere Agersø
Kro
, dog ikke for at indtage den før omtalte menu, men derimod den
sædvanligvis meget lækre æggekage.
I dag synes vi nok, at den var usædvanlig
luftig og velsmagende, og så med en ½ liter dejlig koldt Indslev øl til.
Vi fik en ekstra gæst under måltidet, nemlig den ene af hundene som beboer
kroen. Den må naturligvis ikke få noget at spise, så jeg gav den lidt æggekage
og et par små stykker røget bacon, men det hjemmebagte rugbrød gad den ikke at
spise.
Senere kom kromutter og nævnte, at det jo var hende der skulle betale
dyrlægeregningen, jeg tror hun mente for hunden. smiley
Henrik synes nok at vi i dag burde ta’ lidt dessert indenbords også, så der
blev bestilt 3 kugler is, til hver altså. Utrolig flot anretning, og bestemt
også velsmagende.
Ved betalingen var det tæt på at håret havde rejst sig, isdesserten alene
kostede en bagatel af 68 kr. for de tre lidt mindre golfkugler. Vil vi ha’ gourmet
retter må man også betale prisen og se glad ud.
Efter at ha’ rost det serverede, er det tid at vende maskinerne i retning
havnen, og rulle ombord på færgen.
Vi var enige om, at det ikke ville være så ringe at bo på Agersø om sommeren,
hvor kornmarkerne og vandet omkring Agersø tydeligt dufter, fuglene høres og
ses, miljøet afslappet og hvis ikke de Mc’ister drøner rundt, er stilheden
udtalt.
Færgen tømmes, for blandt andet en lidt større anhænger med køling aggregat.
En ATV koblede den noget tunge anhænger på krogen og slæbte den ad sted.
Henriks og min bemærkning om et vis misforhold mellem vægt på anhængeren og ATV’en,
blev med et grin kommenteret af den herre som holdt ved siden af os, og
kommentaren var, at der gælder andre regler her hos os på Agersø. smiley Åh ja, selvfølgelig, det havde vi jo slet ikke
tænkt på.
Mens vi venter på den flydende transport, bemærker vi at der ved indløbet til
fiskerihavnen er en del der bader. Ikke helt ufarligt vist.
Atter med fast grund under fødderne, kører vi mod Næstved i den varme
eftermiddag.
Jeg har i dagens anledning, lidt vovet / ufornuftigt måske, kun iført mig det
lette sommer tøj, almindelige bukser, en gullig selvlysnede T-shit, samt en
vest, og havde bestemt ingen besvær med at holde varmen.
Henrik var iført bukser og trøje med indvævet kevlar, og man burde jo heller aldrig køre en meter uden den sikkerhed
som kevlaren giver.
Men det er mit indtryk at han vist havde det temmelig varmt, da han sprang den i
haven afsluttende kølige pilsner over, for at komme hjem og hurtigt ud af
brynjen. smiley
En rigtig rar tur på små 90 km under rolige og afslappende forhold, uden
megen trafik.
Tak for selskabet Henrik.

Nogle
få aftryk af vore indtryk kommer til udtryk nedenfor.
Fotografer: Henrik samt undertegnede.

Henrik ved Stigsnæs færgehavn. Henrik på vej til Agersø. Krofatters ”Sandorm” på
nordsiden. Pensionisten på nordsiden. Pensionisten sender indlæg til Facebook.
Æggekage & øl. Henrik i gang. Min gode ven. Isdesserten. Henrik i venteposition på Agersø. Udsigt fra
færgen mod Stigsnæs.