Havde et par dage gået og luret på om ikke torsdagen kunne
blive så lun, at jeg kunne rulle en ikke for lang udendørs cykeltur.
Fat i Avenuen og cykelpumpen, samt en del lunt tøj og MTB skoene. En hurtig
gennemgang af cyklen samt en anelse smørelse og så er vi næsten klar til
udflugten. På med alt tøjet og trim computerne, og tag så alt tøjet af igen, da
naturen kalder.
Anden gang er lykkens gang. Vælger også i år at cykle via ringvejene til
Fodsporet. Har til hensigt at vende i Fodby og så forbi Fodby skole til
Karrebækvej. En tur på godt 20 km.
Nå, inden jeg når Fodby, og efter at ha’ passeret et fjols af en Taxa chauffør,
som absolut ville parkere sin 8 personers sildekasse midt på cykelstien så han
må ha’ et ord med på vejen, lader jeg mig friste af det gode vejr og rygvinden,
og ændrer beslutningen om Fodby som vendepunkt, og forsætter til Hyllinge, med
den hensigt at vende der, så turen bliver på godt 30 km.
Når ja, man har vel kun et standpunkt til man tager et nyt. Også i Hyllinge var
vejret ganske fint med rygvind, så Sandved blev valgt som vendepunkt.
I Sandved kunne jeg godt mærke at der vist ikke skulle flere ændringer til
længden på ruten, så Dalmose kom ikke på tale.
Efter en kort pause, vendes cyklen mod hjemstavnen. Omkring Hyllinge kan jeg godt se at
vandbeholdningen ikke slår til, så udenfor Fodby er der en vandhane som kan
bruges til påfyldning af drikkedunken.
Holdt så også lige en pause mens jeg iagttog et par musvåger der kredsede højt
oppe. Godt det ikke var gribbe.
Selvom jeg har været lidt ramt af sydom med efterfølgende slaphed, gik turen
overraskende godt, selvom om skroget i den skrivende stund protesterer en anelse.
Lagde lige et billede på Facebook som ’bevis’ for min tilstedeværelse i Sandved,
men som Aase sagde da jeg kom hjem, ingen kan jo se om det er et billede fra
arkivet, og det kan hun jo ha’ ret i, men det har hun altså ikke.

Her er det digitale ’bevis’