07. januar. Mandag.
4 graders varme, noget gråt og vinden er svag fra sydvest.
Jeg hoster mig vågen ved halvfemtiden. Tager en slurk hostesaft, som smager
aldeles fortræffeligt og lægger så dagens kabaler. Slumrer hen til ved 7tiden da Sorte kommer og
vil ud.
Han vender tilbage en times tid senere og får morgenmad, hvorefter han atter
lister udenfor.
Kvarterets høfligste kat, Malte, dukker op og hilser pænt på pensionisterne og
spiser lidt tørkost og går så ud igen.
Sorte er gået noget ud og ind ad dørene, også selvom det stort set småregner
hele tiden. Ser noget om spioner på fladskærmen og også et par andre
ligegyldige småting omkring vurdering af huse i Peru og et par journalisters
ønske om selvforståelse.
Sorte når ikke at ankomme inden min sengetid.
08. januar. Tirsdag.
5 grader, gråt og det finregner og har gjort det siden i går eftermiddags. Godt
7 millimeter er det blevet til. Vinden er let fra nordvest. Har ikke sovet for
godt, hoster igen og har ondt i halsen og er vist en anelse irriteret.
Sorte ankommer da Aase står op og han får et foder og bliver tørt på ryggen,
hvorefter han går ind og sover på sofaen.
Tøsen møder op og får lidt at spise og går så igen. Aase skal til træning i
Scala, men vi tager bilen, da det ser ud til heldagsregn. Tøsen går med ind da
jeg kommer hjem.
Holder en pause i cyklingen, da jeg synes at forkølelsen vender tilbage.
Henter Aase efter frokost og læser i en af de efterhånden talrige bøger Aase henter
på biblioteket.
Hen på eftermiddagen kommer den sorte mand og får list spiseligt inden han
lister ud.
Så er der veganer bøf og pasta på menuen. Ser en del udsendelser omkring
spioner.
Sorte kommer og går et par gange, men slår sig så ned for natten.
09. januar. Onsdag.
2 grader, gråt og vinden er i nordvest.
Sorte vil ud ved halvsyvtiden og vender tilbage en halv time senere og slumrer
videre indtil Aase og jeg går i køkkenet, så kommer han og vil være med. Lidt
mad til herren og han går ind og sover igen.
Synes energien har forladt mig og giver mig til at rydde lidt op i mine gamle
mails.
Tøsen viser sit milde åsyn og bliver lukket ind til en morgen snack, hvorefter
hun flader ud på sengen i værelset.
De sædvanlige katte aflægger et kort besøg i løbet af dagen og midt på
eftermiddagen lister Sorte udenfor.
Han vender tilbage for at få aftensmad og lister ud igen.
Jeg har læst det meste af eftermiddagen, har jo anseelig bunke bøger at skulle
igennem.
Fladskærmen aktiveres for at se noget om spioner, mord og andre
fortrædeligheder. Sorte møder op til natlogi.
10. januar. Torsdag.
Minus 3 grader, lidt sløret himmel og vinden er svag fra vest.
Har umiddelbart sovet godt 6 timer, men vågner med feber på 38. Overvejer nu at
få en medicinkvinde til at se på patienten. Venter dog til næste uge, tror jeg.
Aase fodrer Sorte og jeg lukker ham ud for en kort bemærkning.
Ordner et par småting og læser ellers det meste af dagen.
Malte møder ofte op, tror nærmeste det er for selskabets skyld og Tøsen kommer
og slumrer et par timer ved siden af mig mens jeg læser.
Også i dag ser jeg noget om spioner og et afsnit af Bonderøven.
Aase lukker Sorte ind kort før sengetid.
11. januar. Fredag.
5 grader, gråt og vinden er svag fra nordvest.
Ved halvsyvtiden vil Sorte ud, han vender tilbage for at få morgenmad ved halvnitiden
og lægger sig så på sofaen. Jeg var vågen ved 2tiden pga. hoste, men faldt dog
i søvn igen. Ingen feber i dag.
Ruller en tur ud og handler i de sædvanlige forretninger og bagefter en tur på
lossen med overskuddet fra julen.
Efter frokosten går jeg ombord i næste bog, som er om Savage Rose.
Senere på aftenen står den atter i spionernes tegn og derefter en Barnaby. Har
lidt vanskeligheder med at holde mig vågen, men får dog lukket Sorte ind til
natten.
12. januar. Lørdag.
4 grader, gråt og vinden er svag fra sydvest.
Sorte vil ud ved halvfemtiden og han vækkede mig sgu, men faldt dog i søvn igen
og vågnede først da den var godt syv. Kabalerne lægges og jeg står op og gør
kattens morgenmad klar. Han kommer ud i køkkenet et par minutter senere og indtager
morgenmaden i god ro og orden, hvorefter han går ud og skræmmer Tøsen væk ved
sin blotte tilstedeværelse.
Læser en stor del af dagen i bogen om Savage Rose. Tøsen og Sorte får dog lidt
spiseligt ind i mellem.
Efter pastaen og kalkunschnitzlen stiller jeg om til fladskærmen og resterne af
en fransk krimi.
Ser en naturudsendelse om dyrelivet på Borneo. Naturen er mangfoldig og jo
mindre mennesker blander sig desto bedre. Sorte kommer ikke inden min sengetid.
13. januar. Søndag. 4
grader, gråt og det har regnet en stor del af natten. Vinden er let fra sydvest.
Da jeg er oppe ved 7tiden venter Sorte udenfor døren og han kommer ind til en
lille morgen ’snak’ inden han slumrer ind. Han var tydeligvis glad for at komme
indenfor.
Lidt administrativt pusleri og efter søndags badet er overstået, går jeg i gang
med en bog om Kim Larsen fortalt primært med billeder. Bagefter starter jeg på
en bog om Michael Bundesen.
Til eftermiddagskaffetid henter jeg Kenny.
Hen på eftermiddagen vil den sorte herre ud.
Om aftenen ser jeg atter en spionfilm også denne gang med Michael Caine.
Sorte kommer og går et par gange og forlader huset ved 23:30 tiden.
Lidt statistik omkring vejret på
Figenvej.
Årstal |
Ude |
Regn |
Vindstyrke |
Vindretning |
Lufttryk |
2019 |
4,4 |
0,7 |
0,0 |
SV |
1019,4 |
2018 |
-8,1 |
31,7 |
0,0 |
ØNØ |
1031,2 |
2017 |
2,3 |
12,0 |
3,4 |
SSV |
1019,9 |
2016 |
2,6 |
6,3 |
1,6 |
Ø |
0987,4 |
2015 |
5,7 |
23,3 |
11,8 |
SØ |
0997,1 |
2014 |
-0,7 |
30,3 |
10,9 |
ØSØ |
1007,3 |
2013 |
Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i
de foregående år. Normalt målt om mandagen.
Vejrdata