04. marts. Mandag.
8 grader, gråt med lidt regn og en let vind fra sydlige retninger.
Klokken 5 kommer pensionæren og vil ud og jeg snupper lige et par kabaler inden
jeg sniger mig til et par timer mere på øjet. Sorte vender tilbage ved
halvottetiden.
Har en aftale med Kenny om at se på noget vandinstallation og ruller mod Hvedevænget.
Det viser sig at være blandingsbatteriet der er defekt i åbne / lukke
mekanismen og vandet drypper uafbrudt.
Der er kun en løsning på den opgave, nyt blandingsbatteri. For at montere et
sådan skal der altså helst lukkes for vandet imens. Da der desværre ikke er en
ventil i badeværelset til at lukke for det varme vand, skal der lukkes på
hovedhanen som jo omfatter hele installationen i beboelsen. Så må vi se hvornår
det kan blive. Det burde tage mindre end en halv time at skifte blandingsbatteriet.

Jeg ruller ud til Jem & Fix og køber et nyt blandingsbatteri og sniger mig
lige ind til Aldi også. På min udflugt så jeg for første gang i år en Suzuki mc
på landevejen, sæsonen er startet folkens.!
Hjemme igen og der er ingen katte indendørs. Tror Aase kostet dem ud da det jo
er rengøringsdag.
Tøsen møder dog op lidt senere og får lidt at spise og som den kælepotte hun er,
’snakker’ vi også en hel del.
Pludselig sidder Sorte i vinduet og ser direkte ind på Tøsen som ligge på
sengen i mit værelse og Aase lukker ham ind til en eftermiddags snack. Tøsen
interesserer ham ikke og han går ind og lægger sig på sofaen bag efter.
Efter pastaen og pølserne ser jeg noget om mafiaen og resterne af den franske
film fra forleden.
Sorte forlader os inden sengetid, selvom regnen pisker ned og blæsten nærmer
sig storm.

05. marts. Tirsdag.
5 grader, gråt, blæsende og regnfuldt.
Skal vist ikke nævne at det er Mias og min fødselsdag i dag. Vi bliver 93 år
tilsammen.
Vågner i nat ved to tiden og det er ikke katten der vækker mig, men krampe i
det venstre ben, satan og helvede, det er altså ubehageligt. Render lidt rundt
på gulvet og så holder det op igen og jeg forsøger at få et par timer mere på
øjet.
Ved godt seks tiden kommer Sorte og banker på og han får lidt morgenmad inden
han lister ind på sofaen.
Aase er tidligt oppe for hun henter morgenbrød i Aldi.
Så er der fælles morgenbord med alt til ganen, billede kan ses nedenunder ugens
indlæg.
Selvom jeg har nævnt for omgivelserne at det var forbudt med fødselsdagsgaver,
er der alligevel stillet nogle frem på bordet. På Lenes opfordring kaldes de
bare lettere forsinkede julegaver, hun er sgu kreativ. smiley
Røde møder op på dagen, er sikker på hun kan huske min fødselsdag. Hun kommer
efterhånden yderst sjældent.
Efter det lækre morgenmåltid forsøger jeg at takke for fødselsdags hilsenerne
på Facebook.
Vi ruller en tur i Sct. Jørgens Park mens Sorte sover.
Frokosten springes over og vi snupper en stille stund. Jeg fodrer Tøsen som så
går med ind og små slumrer på sengen i værelset.
Hen på eftermiddagen er der cykelløb fra Belgien og både Tøsen og Sorte lister
udenfor lidt senere.
Vi lister ud af døren og henter, Helle, Mia og Kenny og kører så til restaurant
Peking, hvor vi bænkes ved et 6 personers bord, som var lige en anelse for
lille. Vi bestiller suppe og drikkevarer og Henrik når at dukke op i
mellemtiden. Jeg bliver begavet selvom jeg havde frabedt mig fødselsdagsgaver.
Men gavegiverne påstod altså det var forsinkede julegaver og påskegaver i god
tid. Af hjertet tak.
En ganske ung kinesisk pige sang fødselsdagssang på dansk for os og der var vist
3 andre i lokalet som havde fødselsdag.
En rumænsk herre sang også en sang om fødselsdag. Hyggeligt indslag.
Så er der buffet og der er nok af den. Udvalget er stort og maden er fortrinlig
og den Californiske rødvin ganske god.
Hen på aftenen forlader vi restauranten og ruller hjemad i regnvejr. Det har
stor set småregnet lige fra i morges. Sorte venter på os udenfor og kommer med
ind til lidt sen aftensmad og han går omkuld på sofaen.
Endnu en dejlig dag er næsten slut og tak til deltagerne som har medvirket til
Mias og min fødselsdag. smiley

06. marts. Onsdag.
3 grader, lidt gråt og vinden er let fra sydøst.
Sorte vil ud kl. 04:15, jeg ser gerne at du venter en time mere knægt.!
Falder dog i søvn igen, efter at Sorte er vendt til bage en halv time senere, og
vågner lidt omtumlet ved 8tiden, mens jeg drømmer om forår og cykelture
udendørs. Realiteterne var dog noget anderledes.
Samler lidt værktøj sammen for at køre en tur til Kenny og vi skal forsøge at
skifte det defekte blandingsbatteri.
Kenny er gas og vandmester og går ned for at lukke for det varme vand, hvilket
i første omgang gav ham nogen udfordringer, tror nogen havde informeret forkert
omkring ventilerne hvor det skulle lukkes, men han løser opgaven og jeg demonterer
det gamle blandingsbatteri og monterer et nyt.
Kenny åbner atter for det varme vand og umiddelbart ser alt tilforladeligt ud.
Dog holder bruseren op med at fungerer efter et kort øjeblik. Hva’ nu.? Joh,
junior mener vi skal åbne for det kolde vand og så virker alt efter hensigten. Så
fik vi lige afprøvet skoldningssikringen også. Job done. smiley
Hjemme igen og jeg gør klar til en tur på cykeltræneren og jeg ruller små 36 km
på 1 time og 27 minutter samt overkommer 100 højdemeter.
Snupper en slapper og læser lidt i det sidste nye Mc blad, Touring Nyt.
Så er der pasta og veganer schnitzler. Ser noget om Canadiske indianer piger
som bliver behandlet som skrald, uden at myndighederne gør en skid for at
opklare hvorfor hundrede vis af piger er forsvundne og eller myrdet. Man skulle sgu ikke tro at Canada var et civiliseret
samfund.
Med en lidt dårlig smag i munden ser jeg James Bond filmen Goldfinger.
Sorte er fuld at krudt og kugler og render noget ud og ind og har så slået sig
ned for natten i badeværelset, men den går jo ikke gamle dreng. Han lokkes ind
i stuen og efter en kort stund lister han udenfor.

07. marts. Torsdag.
7 grader, lidt gråt og vinden er let fra syd.
Sorte vender tilbage ved godt halvfemtiden og får også en bid morgenmad inden
han lægger sig på sofaen. Jeg var vågen, avisbuddet var larmet forbi.
En god times tid senere vil den sorte pensionær atter ud og han vender først
tilbage ved 8tiden og lægger sig på sofaen.
Morgenmaden indtages og Aase ruller mod Scala på cyklen i forvished om at det
vil forblive tørvejr. Det blev det vist ikke helt frue. smiley
Jeg gør cykeltræneren klar og var tæt på at komme for sent, var på cyklen 35
sekunder før start, så nåede ikke at få varmet op. Nå, pyt, benene var
alligevel ikke noget at prale af, men gennemfører dog godt 30 km på 1 time og
21 min. samt 294 højdemeter.
Det meste af eftermiddagen går med at læse rejsebeskrivelser af Troels
Kløvedal.
Sorte slumrer til sidst på eftermiddagen og lister så ud.
Ser en udsendelse som kaldes ’ En Helt Særlig Klode’ som er en amerikansk
produceret udsendelse om Jorden fortalt af skuespilleren Will Smith.
Gennemgående meget poppet, hvor præsentationen øjensynlig er vigtigere end
budskabet.
Ser også ’Filmselskabet’ og forsøger med en fransk film som skildre personer fra
1. Verdenskrig. Gik kold i den.
Sorte møder sent op og er noget i vildrede om han vil ud igen efter lidt
natmad. Han vælger overnatningen.

08. marts. Fredag.
5 grader, gråt og blæsende fra sydlige retninger.
Sorte vil ud ved halvsekstiden og jeg lister tilbage til køjen og lægger et par
kabaler.
Står lidt tidligere op en normalt og gør klar til at rulle en tur ud for at
handle lidt i stormen. Først i Bilka og købe kylling bryst filet, derefter til
Thansen og købe en selepude til de mindre bonusbørn.
Så gælder det LIDL for lidt vand på flaske med mere og for ikke at forfordele
nogen af de store spillere på banen, ruller jeg en tur ind til Aldi for at købe
lidt vin og ris drik. Sidste stop på indkøbs ruten er apoteket, som desværre
ikke har den medicin jeg vil købe før på mandag.
Så er der dømt afslapning med en af Troels Kløvedals rejse beretninger.
Slås en del med flimmeren og kun i korte perioder holder den sig væk.
Pensionisterne ser ’Kunstquiz’ fra i tirsdags og jeg ser en lidt ældre film med
Will Smith og Gene Hackman og sidstnævnte synes jeg er en fantastisk
skuespiller.
Sorte er ankommet til sofaen for en overnatning.

09. marts. Lørdag.
5 grader, gråt og det regner, vinden er kraftig fra sydvest.
Klokken er kun 02:15 da katten kommer og vil ud, jeg var faktisk vågen,
muligvis på grund af at regnen piskede på ruderne. Hvad værre er efter jeg er faldet i søvn
vækker han mig sgu klokken 04:15 og vil ind, tror han var blevet træt af
regnen. Er stadig plaget af periodevis flimmer.
Aase ruller til byen, trods stormen. Jeg slapper lidt og ser lige efter frokost
damernes Strade Bianche som vindes af en hollænder og med Anika Langvad på
andenpladsen.
Henter Kenny så vi kan se herrernes Strade Bianche og det vindes af Julian
Alaphilippe med Jakob Fuglsang på andenpladsen.
Sorte er vendt tilbage og holder os med selskab.
Så er der kylling og ris inden junior køres til Hvedevænget så han kan læse
lektier. smiley
Ser en film med blandt andre Bill Murray, det kneb sgu med at fokusere på
handlingen.
Sorte bestemmer sig for en overnatning.

10. marts. Søndag. 5 grader, nogen
sol, men det lufter stadig en del fra nordvest.
Er vågen ved fem tiden og det er Sorte også og han bliver lukket ud. Den ældre
sorte herre kommer igen et par timer senere og går ind og sover på sofaen.
Roder lidt med status på forbruget i den forløbne uge og et er helt klart, skillingerne
ruller hurtigere ud end de kommer ind.
Jeg ruller også lidt senere og det på cykeltræneren. 21 km på 53 minutter og
beskedne 122 højdemeter.
Efter et hurtigt bad er der cykling på fladskærmen fra cykelløbet Paris – Nice.
Godt cykelløb de sidste 30 km, hvor feltet blev delt op i flere grupper. Etapen
vindes af en hollænder.
Sorte vil ud ved halvfemtiden og vi spiser tidligt, så er det overstået.
Ser et par naturudsendelser, hvor det desværre alt for ofte drejer sig og liv
og død, derunder ud rydnings truede arter. Mennesket er dog det værste svin i
den proces, der truer både dyr og dem selv med destruktion.
Så over til noget mere muntert. Ser ’Den Klassiske Musik Quiz’.
Sorte beslutter sig for en overnatning.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej.

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2019

9,1

4,2

7,9

S

0981,0

2018

-0,6

0,7

7,9

SSØ

0995,0

2017

2,6

10,5

7,9

1001,5

2016

3,0

34,4

8,4

VSV

0995,3

2015

5,2

23,3

3,4

NV

1018,4

2014

1,7

1,4

2,3

SSØ

1017,7

2013
Ej målt

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i
de foregående år. Normalt målt om mandagen.
Vejrdata

Nogle få billeder fra Mias og min fødselsdag.
Morgenbordet og den unge dame nederst, som sang fødselsdagssang for os på restaurant
Peking, samt de øvrige deltagere i arrangementet.