12. juli. Mandag. 14 grader, masser af sol og vinden er frisk fra øst.
Er vågen før nattrissen kommer og hun er tidligt på den. Har det lidt varmt og det kniber med at falde i søvn igen. Kabalerne lægges, på nær en enkelt, den tager jeg senere.
Fruen banker og dagens rutiner går i gang. Katten får morgenmad og lister atter ud i sommeren.
Fruen skal til træning på Vadestedet ved frokosttid, så vi samler os sammen.
Ad sted så Aase kan nå at varme op inden John, kommer og rusker i hende. Først går de en lang tur, så trænes arm og ben på briksen og til sidst endnu en lang gåtur.
Så smutter vi ad sted til Aldi og køber lidt til ugen der lige er startet.
Hjem til en meget let frokost og Aase går i gang med sortere indholdet i et par klapkasser og jeg slår græs. Det er godt nok noget lunt udenfor, men det blæser aht
Så kommer Anette og vil søge asyl i morgen eftermiddag, mens der er nogen der ser på hendes hus. Vi får lige et glas rose og så går Anette tilbage til sit hus.
Vi spiser ris og forårsruller.
Slapper lidt, Aase lægger kabaler og jeg ser Frost. Katten får aftensmad.

13. juli. Tirsdag. 19 grader, nå da, men det er gråt og vinden svag fra sydøst.
Aase banker og vi starter rutinerne. Efter morgenmaden rydder Aase op og jeg har besluttet at køre en tur i Elgiganten for at se på en ledningsfri Dyson, som Aase gerne vil have, eller var det mig mon.?
For øvrigt glemte nattrissen at komme.
Jeg finder en model, støvsuger altså, som jeg afprøver, den virker sgu fornuftig og så kommer der en sælger og vi bliver enige om at jeg skal tage en sådan med hjem. Der er er hund i rabat, fordi vi får strøm fra SEAS-NVE.
Hjemme igen og jeg pakker ’dyret’ ud, det er næsten som til Jul, så Aase kan se og afprøve hendes nye støvsuger.  Vi tester den som både hånd og gulv støvsuger og umiddelbart er den måske lidt for tung til at Aase kan styre den, men med lidt øvelse går det måske. Der er dog ikke så meget strøm på batteriet, så vi venter lige med en fuld test.
Frokost og fruen går lige 15 runder. Så kommer Anette og vi får et glas og en sludder om verdenssituationen, mens vi venter på at hendes hus bliver besigtiget.
Nå, det blev vist ikke solgt i denne omgang.
Anette går hjem og vi ser lidt TDF og bagefter er der biksemad med spejlæg samt et glas vin.
Kabaler til Aase og Frost til mig. Katten får natmad.

14. juli. Onsdag. 19 grader, gråt og klamt og vinden er svag fra nordøst. Nattrissen dukker dog op i nat og jeg må atter foretage et hurtigløb mod toilettet, dog inden hun kom.
Kabalerne lægges og Aase banker på væggen. Vi starter dagen med de sædvanlige rutiner.
Så er der dømt losseplads og jeg samler en bil fuld og ruller ad sted. Herre Jemini der er mange på lossen, men jeg får dog tømt bilen for alskens ting og sager. Så er det retur til Figenvej og hente haveaffald og Anette havde en enkelt bøtte. Der var ikke så mange på have lossen.
Det er lunt og tungt og vi ser lidt TDF og Aase rydder op og vi får dog til stadighed smidt en del ud.
Aftensmaden er pasta og kylling schnitzler. Vi ser tv avis og hører at antal smittede er rekord højt.
Aase ringer til Bodil og aftaler en besøg.
Det er min hensigt at se Frost, men et par glas hvidvin har atter indflydelse på øjenlågegenes evne til at blive oppe. Aase er gået til køjs og jeg følger efter en times tid senere.

15. juli. Torsdag. 19 grader, næsten vindstille og det er lidt gråt.
Hører nattrissen men kun kort.
Kabalerne lægges og så banker fruen. Vi står op og udfører dagens morgenprogram.
Udenfor er dem med renovering af kloarkerne atter på spil, guderne må fandme vide hvad der foregår. De larmer det meste af dagen, men er heldigvis væk inden vi skal ad sted til Vadestedet og træning i 30 graders varme. Det bliver en kort træning til fruen, for hun er lidt slidt af varmen. På vej hjemad lægger vi lige vejen ind til Aldi.
Vi holder os indendørs i skyggen og med gardinerne trukket for og vi ser lidt cykling fra TDF.
Aftensmaden er hot wings og kartoffelmos med et enkelt glas til.
Katten kommer og får lidt aftensmad.
Efter Aase er gået til sengs og jeg har set Frost, sætter jeg mig lidt udenfor og her ved 23tiden er det stadig 22 grader på terrassen.

16. juli. Fredag. 20 grader, næsten vindstille og solen er fremme for det meste.
Hører nattrissen og må op bagefter, men lægger mig og forsøger at sove videre trods varmen.
Får ikke lagt kabalerne inden Aase banker og vi står op og går i gang med dages ritualer.
Jeg har fået den tvangstanke at ville klippe hækken ud til vejen. Som tænkt så gjort. Måske jeg skulle have studeret vejrudsigten lidt mere, for det tegner til at blive, indtil nu, årets varmeste dag.
Nå, det er der i grunden ikke meget nyt i, vi har i mange år næsten altid ramt den varmeste dag når vi besluttede at klippe hækkene.
Jeg får dog alligevel kam til mit hår, da temperaturen efter frokost når 33 grader i skyggen og beslutter at stoppe, efter at hækken ud til vejen er klippet på den ene side.
Efter badet ser vi cykling fra TDF og Aase går 15 runder og cykler en time bagefter.
Fløde kartofter og baconpølser er dagens kulinariske indslag.
Resten af aftenen sveder vi bare med anstand. Godaften missemand, du får lige lidt aftensmad.

17. juli. Lørdag. 18 grader, svag vind fra nord og solen bager fra en skyfri himmel.
Klokken er et og fruen banker, så er det op og vække Sara og hente fruen.
Vi går atter til køjs og slumrer til nattrissen kommer og konstaterer at det ikke er nødvendigt at skifte Aase.
Ved halvottetiden står vi atter op og indleder de sædvanlige ceremonier.
Jeg giver mig bagefter til at vaske de nye håndklæder vi modtog i tirsdags. Aase ruller 15 runder med rollatoren og cykler næsten en time. Kenny kommer og har medtaget jordbærkage og aftensmad. Skidegodt Egon. Så kommer Anette og viser os billederne som er taget i forbindelse med salget af huset. Tøserne får et glas hvidvin og vi får lige en snak. Så ser vi cykelløb og glæder os over de gode danske præstationer.
Efter mørbraden og flødekartoflerne ruller jeg sønnen til Hvedevænget. Katten kommer og får aftensmad.
Havde højt og helligt lovet Aase at klippe hendes negle i dag, så det er bare med at komme i gang. Også det bliver klaret og nu nærmer klokken sig 21. Barnaby og sengetid.

18. juli. Søndag. 18 grader, let vind fra nordvest og solen skinner.
Hører nattrissen, og lidt senere banker fruen på væggen.  Katten kommer og vil have tidlig morgenmad. Nu kniber det sgu med at falde i søvn igen. Lægger kabaler og står så op og læser målerne af.
Vækker Aase og så går vi ellers i gang med dagens program.
Dagen byder ikke på de store omvæltninger. Aase går 15 runder med rollatoren og cykler 1 time. Bagefter træner vi med ’ Lars’.
Kaffe og en Sambuca indtages, mens vi ser TDF.  Senere står den på æggekage og kyllingepølser samt et glas vin eller to.
Katten kigger ind og vil også spise til aften.
Ser lidt afslutning fra TDF 2021 og så er det sengetid. Aase vinder vores lokale TDF-liga i suveræn stil, tillykke frue. Hun har så vundet både Giroen 2021 og nu også TDF 2021. Nu venter vi blot på at hun også sætter sig på Vueltaen i år. Jeg har lovet at give en flaske boblevand, hvis hun også vinder Vueltaen.

Statistikken er sat i bero indtil videre, men aktuelle vejrdata kan ses her. Vejrdata