06. februar. Mandag. 0 grader, vindstille og solen og skyerne skiftes til at lyse op og formørke mandagen.
Hører trissen ganske svagt og sover til klokken næsten seks. Kabalerne lægges og jeg småslumrer en times tid mere. Så er det op og sætte gang i rutinerne, da vi jo begge har en aftale på Vadestedet inden frokost.
Alting lykkes i en gasovn. Træning og massage overstået og vi ruller mod Figenvej.
Jeg ruller en tur i Aldi efter at fruen er sat af hjemme.
Har ondt i ryggen og højre ben og slapper lidt når det er muligt. Hvis det forsætter på den måde, har jeg sgu et problem. Det har været et større jordskælv i Tyrkiet, så det fylder jo gevaldigt i diverse live udsendelser det meste af dagen. Død og ulykke sælger godt, vor herre til hest.
Gordonmad og så flader vi ud foran fladskærmen. Jeg ser Rick Stein og så noget om piloter.

07. februar. Tirsdag. 1 grad, vindstille, men er lidt mørkt.
Hører trissen, men slumrer videre til klokken halv fem. Går i gang med kabalerne og de er afsluttet inden jeg snupper en halv time mere og så er det ellers op og starte ritualerne.
Efter morgenmaden satser jeg på at kunne vasket bilen og fyldt lidt gasolin på. Det lykkedes, selv om jeg måtte have hjælp til at få åbnet porten.
Ruller en lille tur for at bilen kan blive varm. Hjem og så er det bare i gang med kammerat Dyson.
Det er sgu koldt at gå derude, kun 2 grader og når det lufter er det næsten uudholdeligt. Amatør, siger jeg bare. Jeg startede min ’erhvervs karriere’ for 60 år siden med at vaske biler på en tankstation og det var sateme koldt om vinteren skal jeg hilse at sige. Eftermiddagskaffe lavet af Aase og jeg flader ud. Har rædsomt ondt i højre side af ryggen samt balle og højre ben.
Aftensmaden bliver flødekartofler og en veganer schnitzel.
Ser en Barnaby fra lageret og starter på en film fra DRTV og så er det godnat.

08. februar. Onsdag, Minus 2 grader, svag vind fra sydvest og solen er ved at stå op til en klar blå himmel.
Hører svagt trissen og slumrer videre til ved halvfemtiden. Lægge kabaler og småslumrer til ved halvottetiden og så startes rutinerne.
Det Pias fødselsdag, så vi ønsker fruen højlydt tillykke.
Har sgu ikke den store energi og har stadig satans ondt i højre del af ryggen og højre ben. Gør mig klar til en tur til frisøren kort efter frokost og jeg erfarer at hun stopper sin gerning i starten af april i år. Alternativ stylist må findes. Nå det går nok. Hjemme igen og vaske de små hår væk fra overkroppen. Kaffe og et stykke kage og så henter jeg containeren frem med plastaffald og papir som tømmes i morgen. Maden sættes i ovnen og i dag er det pasta og kyllingegryde fra Sundtakeaway.dk.
Så er der lidt pensionist tv. Jeg ser som så ofte, en film fra DRTV og bagefter noget af en Barnaby.

09. februar. Torsdag. Minus 2 grader, frisk vind fra sydvest og solen kæmper atter med skyerne om pladsen på den blå himmel.
Hører trissen lang væk, men kan ellers ikke sove, har taget et par ’bomber’ for ryggen og stik imod hvad der skives om medicinen, man bliver slap og sløv, oplever jeg det stik modsatte og bliver uhyggelig vågen.
Roter rundt i sengen til klokken bliver syv og så sætter jeg gang i ritualerne. Jeg har en aftale med Toyota midt på formiddagen om at få skiftet en chip på CH-R’en. Jeg ruller ad sted og afleverer nøglerne og ser mig lidt om i lokalet og ser lidt på en Yaris Cross, men ved nærmere eftersyn er jeg glad for at jeg valgte en CH-R. Efter en god halv time er bilen klar og jeg ruller tilbage til Figenvej. Slapper lidt inden vi skal en tur til Vadestedet. Aase cykler lidt og går ture og efter godt 10 minutter i barren og en et par gåture mere, stopper træningen for i dag. Hjemme og vi snupper en kop kaffe med lidt brød til og så pusler vi eller lidt inden jeg sætter en pose dybfrossen suppe til at tø op.
Efter suppen lidt nedslående tv-avis og så en Barnaby.

10. februar. Fredag. 2 grader, frisk vind fra sydvest og lidt og lidt skyer.
Hører trissen, men sover videre til klokken godt fire. Falder dog i søvn igen og vågner ved syvtiden.
Ritualer og så går jeg i gang med 2 x 12 minutters fitness. Er spændt på hvad højre side af ryg og ben siger til den mishandling. Har dog snupper et par af de stærke. Nå, det gik udmærket, men det gør sgu stadig ondt i ryg og ben, men er umiddelbart ikke blevet værre.
Aase ønsker at vi rydder op i blomsterne fra fødselsdagen og det er et større job vi der er gået i gang med.
Fruen samler de ’overlevende’ blomster i et par buketter. Kaffe og æbleskiver og lidt afslapning.
Aftensmaden er oksefrikadeller, kartoffel røsti og bearnaisesovs.
Lidt tv-aviser, men det er med samme opskrift som i går. Begge aviser siger det samme.
Ser lidt Frost og bagefter Barnaby mens Aase ser X-Factor.

11. februar. Lørdag. 4 grader, lidt gråt og vinden er frisk fra sydvest.
Hører trissen svagt, men sover videre til klokken godt fire. Kabalerne lægges og så forsøger jeg at sove et par timer mere, dog med skiftende held.
Op og starte rutinerne og løber over med støvsugeren samt vaske lidt gulv. Bodil B.L. kommer et smut forbi med et stykke banankage til kaffen. Hopper dog først 2 X 12,30 minutter på redskaberne i fitness rummet.
Et par hyggelige timer sammen med Bodil og vi er nået til aftensmaden som er marineret mørbrad og flødekartofler. Der er Melodi Gran Prix til Aase og jeg snupper en Barnaby fra lageret. Sengetid.

12. februar. Søndag. 4 grader, lidt gråt og vinden er frisk fra sydvest.
Hører trissen langt væk og vågner ved godt firetiden. Hmm, lægger kabaler, men gider ikke lægge dem alle, så jeg vender mig om på den anden side og sover lidt afbrudt til klokken næsten otte.
Ritualerne sættes i gang. Lidt senere starter begge pensionisterne på dagens motion. Aase går de 15 runder og jeg snupper 2 x 12 minutter i træningslokalet. Badetid, og så slapper vi lidt til noget cykelløb på fladskærmen. Lidt kaffe med Bodils gode banankage til og så kommer Gordon med menuen for tre dage. Vi indtager den ene i dag, boller i karry.
Til aften er Rick Stein i Grækenland og så er der den Klassiske Musikquiz og der efter sengetid.

Aktuelle vejrdata kan ses her. Vejrdata