25. september. Mandag. 11 grader, svag vind fra sydlige retninger og det er for det meste gråt, med en solstråle ind imellem.
Vågner som ofte tidligere ved fire tiden og går en tur. Kan desværre ikke rigtig falde i søvn igen og roterer noget rundt i sengen. Får dog en times tid på øjet inden fruen banker og vi sætter gang i mandags ritualerne. Tøsen kommer og får lidt håndspålæggelse og lidt senere kommer Leo og vil i hvert fald ikke have nogen form får fysisk kontakt, men blot lidt at drikke.
Vi gør os parat til en tur mod Vadestedet og lidt handel i Rema på hjemvejen.
Alt lykkes i en gasovn og vi når det hele og drikker lidt kaffe til en lille kage.
Så ringer telefonen og det er Aases nevø Erik, som besøgte os i starten af juli i år. Desværre har han umådelig dårlig nyt. Aases søster Gunhild er lidt overraskende død i formiddags. Vi kondolerer og ønsker hun må hvile i fred. Den meddelelse sætter jo dagen i et noget anderledes lys, men vi forsøger at holde os i gang med de sædvanlige gøremål. Aftensmaden er hurtigmad fra Rema.
Atter lidt ulødig underholdning til pensionister fra fladskærmen inden sengetid.

26. september. Tirsdag. 9 grader, svag vind fra sydøst. Solen skinner gennem de hvide slørskyer.
Er vågen ved fem tiden og efter en runde i huset lægges samtlige kabaler og jeg forsøger med skiftende held at får en time mere på øjet. Ved otte tiden sættes rutinerne i sving og de faste pensionærer dukker op med en halv times mellemrum. Først tøsen og så Leo. Vi går begge i gang med motionen og bruger en lille times tid på den front. Så er det badetid og slap af tid en time inden vi skal til frisør begge to.
Så er der et bud på wienerstigen og vi bliver enige om prisen og den vil blive hentet i dag.
Så ringer Susanne frisør at en kunde ikke er kommet, uden at melde afbrud og om vi kan komme inden for kort tid og selvfølgelig kan vi det. Ad sted ruller vi så og Aase bliver behandlet efter alle kunstens regler og bagefter er det min tur. Susanne er en rigtig frisør som altid kan fortælle et eller andet og udveksle synspunkter på mangt og meget med kunderne. Hyggeligt Susanne.
Vi spiser et par stykker mad til aften efter at have indtaget resterne af Bodils æblekage.
Underholdning til pensionisterne.

27. september. Onsdag. 14 grader, svag vind fra sydlige retninger og solen fylder mest i dag.
Har mildest talt sovet elendigt i nat. Oppe ved seks tiden og så lægges kabalerne, med en enkelt til senere behandling. Vi har ikke nogen faste aftaler i dag så jeg drøner mod tanken for at få vasket bilen. Desværre var der en der havde fået samme idé, men i dag venter jeg til hun er færdig. Ind med øsen og så venter jeg bare til den er klar. Et fjols havde parkeret udenfor vaskehallen da jeg skulle ud og fik lige fingeren.
Hjemme igen og så skal bilen lige have lidt indvendig rengøring. Det foretages efter frokost og sidst på eftermiddagen da solen er gået på udflugt bag skyerne, forsøger jeg at pudse vinduerne i bilen. Tøsen møder op og er atter meget kælen, så hun får lidt håndspålæggelse og en smule at spise.
Hilser lige på Marley, men William påstår at han stadig har dårlig mave, så jeg vil ikke give ham noget. Tror nu ikke altid på den unge mand. Aftensmaden er kylling og ris samt et par glas vin og øl til fruen.
Underholdning til fruen og jeg ser et afsnit Inspektor Frost.

28. september. Torsdag. 17 grader, man tror det næppe. Svag vind fra sydvest, lidt gråt men solen maser sig igennem det tynde skylag.
Sover til klokken næsten seks, det må være den friske luft og eller hvidvinen. Kabalerne får en tur og så småslumrer jeg lidt inden sengen forlades ved halvottetiden. Rutinerne træder ind på scenen og det gør kattene sgu også. Først Tøsen, så Leo og kort tid efter kommer Malte. Han virker som om han har behov for lidt kontakt, men han har jo også mistet sin søster for en måned siden. Tror sgu han er lidt ked af det.
Vi gør klar til en tur mod Vadestedet og når frem til tiden og John er klar med det samme og Aase får en gå tur gennem lokalerne og en tur i barren inden de går ned af trapperne og over til bilen uden brug af kørestolen. Tror vi skal træne gåture uden hjælpemidler, men med mig som støtte.
Når Figenvej via en tur i LIDL, som til forveksling ligner Aldi, med mangler på varer på hylderne.
Får en kort snak med Sofus og Hanne ved hjemkomsten inden Aase kravler på cyklen.
Så er der kylling og pasta på menuen. Derefter tv-aviser.
Lettere underholdning til pensionisterne.

29. september. Fredag. 14 grader, lidt gråt og vinden er svag fra sydvest.
Er vågen ved fire tiden og går en tur. Småslumrer lidt til fruen banker og vil op en tur. Vi snupper lige en time mere. Lægger kabaler og sætter så gang i ritualerne. Tøsen og Leo møder op og jeg lukker dem ind en ad gangen, ellers ryger de i hovedet på hinanden.
Synes jeg er noget slap og slapper om formiddagen og først på eftermiddagen hentes Kenny på stationen. Vi skulle gerne holde lidt fødselsdags tam tam i morgen sammen med Liva, Anja og mormor.
Vi ruller en tur ind til Kvickly på vej til Figenvej, Kenny skulle lige have nogle fornødenheder til i morgen.
Vi drikker kaffe og spiser lidt kage inden vi alle tager endnu en slapper. Helle sender en sms og synes hun har fået en god behandling af en fysioterapeut så det hjælper på hendes ryg. Hun kommer en tur i morgen hvis ’skroget’ ter sig ordentligt.  Til aften bestiller Kenny burgere til os alle. Vi får en lille snak om løst og fast og så sniger alle sig tidligt til køjs.

30. september. Lørdag. 14 grader, lidt gråt og lidt sol. Vinden er svag fra sydvest.
Klokken var vist halv seks da jeg måtte op en tur og så blev kabalerne lagt inden jeg slumrede og drømte en times tid. Starter ritualerne og Kenny kommer og spiser morgenmad sammen med os. Så henter vi Lene på stationen og kører en tur i Kvickly inden vi når frem til Figenvej. Vi gør klar til Mariboerne kommer på visit.
Kenny har købt ind af både det ene og det andet, krydderboller, pålæg samt kakaomælk.
Desværre kan Helle ikke komme, da hun har haft mus i huset og er nødt til at gøre ekstra rent.
Så dukker, Liva, Anja og Mormor op og de medbringer friske æbler og æblemost med kirsebærsaft, det glæder vi os til at smage. Hyggelig eftermiddag, hvor Liva prøver sin ’nye’ cykel, som hun vist skal vænne sig til. Hun prøver også sin nye computer som også var en fødselsdagsgave og det gik vist helt fint.
Så spiller vi klodsmajor og det var i grunden ganske underholderne. Sidst på eftermiddagen ruller Mariboerne tilbage til Sydhavsøerne. Tak for en dejlig visit. Kenny og jeg henter en pizza på Nygårdsvej og den var faktisk ganske velsmagende. Ruller Lene og Kenny til stationen og siger tak for besøget.
Aase har sat opvasken på plads og har fyldt opvaskeren igen. Sengetid.

Nogle få billeder fra en dejlig dag.

01. oktober. Søndag. 13 grader, lidt gråt og vinden er svag fra sydvest.
Vågner ved halvsekstiden, men gider ikke stå op, så jeg forsøger at få en times tid mere på øjet. Dog uden det store held. Lægger alle kabalerne og står så op og fodrer Leo og bagefter Tøsen. Så er det tid til ritualerne. Lidt kontrol af ugens regnskab og bagefter trænes der på livet lyst, sådan da, men Aase går sine runder og cykler og jeg indtager fitness lokalet i ca. 45 minutter. Det var ikke min mest lysende dag. Udstrækning og så tages vasketøjet ud af maskinen og lægges i tørretumbleren.
En stor del af dagen består af afslapning og til aften spiser vi kalkunfrikadeller, kartofler og sovs. Den går altid rent ind. Lidt underholdning til os begge og så lidt tidligere i seng, da vi skal op i morgen ved seks tiden.

Aktuelle vejrdata kan ses her. Vejrdata