27. juli. Mandag. 15 grader, det er hhv. gråt og solrigt, vinden er frisk fra sydvest.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 02:42.
Jeg var oppe en tur kort før nattrissen kom og igen klokken kvart i seks.
Lægger kabaler og småslumrer til kvart i otte, hvor ritualerne indledes.
Vi skal jo til Vadestedet og gør os klar og er fremme i sædvanligvis god tid.
Aase og Thomas går til vaflerne og elastik samt ribbe gennemprøves, da det er meningen vi i Thomas’ ferie selv skal træne ben og arme. Vi kører via Rema hjem og læsser varer af og forsætter så til Onkel Harald og køber nogle elastikker, men ved hjemkomsten er det ikke helt den samme slags elastikker som bruges på Vadestedet. Vi køber dem dernede næste gang.
Let frokost som er slået sammen med eftermiddagskaffen samt en basse.
Aase ser genbrugscykelløb og jeg gør fitnesslokalet klar til brug fra i morgen. Forsøger også at finde noget maling til vores yderdør i bryggerset, som efterhånden er noget mislige holdt
Messi kommer på visit og vi kæler lidt inden hun atter går ud.
Vi spiser pizza og en isvaffel som aftensmad. Der er ikke noget der får os til at se de danske kanaler til aften.
28. juli. Tirsdag. 16 grader, let vind fra vest, solen og skyerne diskuterer vist om pladsen.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 02:30.
Atter er jeg oppe en tur inden trissen kommer og så igen ved fem tiden.
Lægger kabler og småslumrer til lidt i otte og så startes ritualerne.
Vi har ingen faste aftaler i dag, så vi lader tiden råde. Jeg går i fitnesslokalet for første gang i 2 uger og kommer igennem en lille halv times udmattelse.
Aase cykler inden kaffetid, hvor vi indtager et stykke kringle. Så møder Messi op og vi tager en snak på gulvet i stuen inden hun atter forlader huset. Jeg holder sgu meget af den missekat.
Vi spiser dansk bøf med løg, sovs og kartofler og bæller et glas vin til. Pusler lidt og fruen assisteres til køjs. Jeg sætter mig lidt udenfor med et glas vin inden sengetid.
29. juli. Onsdag. 18 grader, let vind fra sydvest og solen dominerer himlen.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 02:22.
Går lidt sent i seng og må op en tur klokken halv fem og klokken syv. Lægger kabaler og sætter så gang i ritualer lidt over otte. Er lidt tung i hovedet, bællede vist et par glas vin for meget.
Vi har ingen faste aftaler i dag, så vi lader dagen råde. Aase cykler lidt til Post Nord Danmark Rundt. Vi indtager lidt frokost og jeg sætter mig udenfor da temperaturen er nået de 30 grader, men det lufter lidt. Følger lidt med i cykelløbet via mobilen. Kan ikke rigtig komme op til overfladen, men hen på eftermiddagen går det bedre og efter frikadellerne og kartoffelsalaten, støvsuger jeg lidt og vi tømmer affaldsposer til afhentning i morgen. Aase lægger kabaler og jeg sidder lidt udenfor og får en smule sol.
Vi går begge tidligt til køjs.
30. juli. Torsdag. 20 grader. Let vind fra sydlige retninger og solen skinner for fuldt blus.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 02:23.
Må en tur op kort efter trissen har været her og igen klokken seks.
Småslumrer lidt og lægger kabaler og så kommer skraldemændene og henter madrester med mere. Naboen er tidligt oppe og roder med fliser og indhegning, han har desværre også tændt en radio og det er det værste jeg ved, at blive tvangsindlagt til at høre på støj generet af omgivelserne. Et fjols er også i gang med at klippe græs med en motorplæneklipper og klokken er kun lidt over otte. Pli er der ingen der har i dag. Ritualerne startes og bagefter et bad inden jeg ruller en tur i Rema. Skal have lidt livsfornødenheder til i morgen hvor Maria og Loui forventes at aflægge et besøg.
Vi ser lidt cykling fra Danmark og jeg slumrer lidt. Drak en dåseøl til frokosten og den slog mig næsten omkuld. Aase cykler mens hun ser cykelløb. Vi spiser et stykke laksemad garneret med rejer til aften og drikker et glas vin. Det er rædsomt varmt, temperaturen er 35 grader udenfor og 28 grader indenfor.
Aase går tidligt til køjs og jeg sætter mig lidt udenfor i forøget på at blive kølet af inden sengetid.
31. juli. Fredag, 18 grader, let vind fra sydvest og soler skinner for det meste.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 02:17.
Ved firetiden og ved sekstiden må jeg op en tur.
Lægger lidt kabaler og småslumrer lidt til omkring klokken halv ottetiden. Ritualerne startes lidt tidligere, da vi forventer visit fra Maria og Loui efter frokost. Vi er klar da de dukker op ved et tiden og vi får en herlig eftermiddag. Loui er en pragtful gut som holder os alle i gang og vi leger med de fjernstyrede biler og Maria og Aase syer halen på Louis elefant som de andre bamser havde rusket af. Loui og jeg går udenfor og blæser sæbebobler, jeg blæser og Loui fanger boblerne. For satan dreng, det er fantastisk at lege med dig selvom der 77 år mellem os. Senere følger Maria og Aase efter. En herlig eftermiddag i godt vejr går alt for hurtigt. Maria, du er en usædvanlig dejlig pige som vi holder meget af. Du kan tale med Aase og i det hele taget er du i stand til at holde gang i kommunikationen.
Sidst på eftermiddagen ruller Maria og Loui hjemad og vi rydder op og spiser et par tarteletter.
Vi flader begge ud foran tv’et inden sengetid.
01. august. Lørdag. 14 grader, svag vind fra sydøst og solen skinner delvis.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 01:31. Udenfor det aftalte tidspunkt.
Gik i seng klokken halv et og sov til klokken kvart i seks. Småslumrede til omkring klokken otte hvor ritualerne aktiveres. Energiniveauet er lavt, så det er kun det mest nødvendige jeg overkommer.
Om eftermiddagen er der cykling fra næsten alle kanaler, så Aase cykler mens hun spiser frokost og jeg slapper lidt på sengen og lægger kabaler fra både sidste måned og i dag.
Til aften spises der BQ marineret kylling, kartofler og sovs. Messi kommer og får lidt spiseligt og får flødeskum som dessert. Vi ser lidt forskelligt i tv’et. Aase ser vist Anne og Anders og jeg ser Spise med Price og så er det godnat.
02. august. Søndag. 16 grader, let vind fra vest og solen skinner for det meste.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 02:20.
Gik lidt tidligt til køjs, men vågnede lidt før trissen kom og kunne ikke falde i søvn igen.
Roterer noget rundt i sengen og småslumrer og lægger et par kabaler ind i mellem og står så op ved ottetiden. Sætter gang i ritualerne og går i bad og så vaskes og tørres der håndklæder.
Lidt cykling fra Postnord Danmark rundt og det vindes jo selvfølgelig samlet af Wout Van Aert.
Damerne kører TDF, men når ikke at se det i dag. Vi spiser kartoffelmos og svenske kødboller.
Får en sludder med Rikkes mor, som jeg vist end ikke kender navnet på. Hun er en hyggelig dame. Hun har passet huset, mens Rikke og Lars har været på Kreta. Aase lægger vist kabaler og jeg ser Spise Med Price inden vi lister til køjs.
