24. august. Mandag. 12 grader, let vind fra nordvest og solen skinner.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 01:21. Udenfor det aftalte interval.!
Jeg er oppe kvart over fire og lægger kabalerne og slumrer så til ved sekstiden, hvor jeg tager lidt strøm på ryggen. Så er det op og starte ritualerne, da fruen har en træningsdag på Vadestedet.
Så er det Helles fødselsdag og herfra lyder et trefoldigt leve. 😊
Vi gør os klar og er fremme i god tid. Thomas hjælper Aase gennem flere maskiner til benene og lidt træning til armen. Fruen var lidt træt. Vi ruller via Åderup, Gavnø og Appenæs hjemad og spiser frokost udenfor ved hjemkomsten. Hanne og Pirlo kommer på en kort visit og hun fortæller at hun sælger huset og flytter til Hørsholm for at være mere sammen med familien og ikke mindst med barnebarnet. Det er jeg bestemt ikke glad for at høre, da jeg synes rigtig godt om Hanne, men jeg har jo ikke været flink til at besøge hende så ofte, desværre. Hendes beslutning er bestemt forståelig.
Ringer til Helle og ønsker hende tillykke og hun har det rimeligt, men fortæller at Morten er plaget af nyresten og det har generet ham i weekenden og de har valgt at spise hjemme i dag.
Jeg sætter gang i ’Robert’, lidt sent, men er lidt i tvivl om vejret i morgen. Han ruller fint, men må hjælpes lidt da han sidder fast i en busk.
Vi spiser hamburgerryg og flødekartofler og slubrer et glas vin til. Messi møder op men vil ikke spise kun ’snakke’. Vi ser ’ Jo Færre Jo Bedre’ og så går fruen til køjs, med lidt hjælp.
Jeg ser ’Spise med Price’ og lister så også til køjs.
25. august. Tirsdag. 7 grader da klokken var lidt i fem. Svag vind fra sydøst. Solen titter frem.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 02:48.
Jeg var oppe kort før trissen mødte op og igen ved halvsekstiden.
Lægger alle kabalerne og blunder lidt og så tager jeg lidt strøm på ryg og knæ. Ritualerne startes ved godt ottetiden. Bagefter går vi 9 runder med fruen inden hun sætter sig og cykler til Vueltaen.
Smutter lige i fitnesslokalet i en lille halv time.
Jeg går i gang med at installere nogle ikke fastgjorte hjul under vaskemaskinen, så jeg kan komme ind og støvsuge samt vaske under den. Det lykkes efter et par gange. Så testes benzingeneratoren og den fungerer efter et par forsøg. Hanne er kommet hjem fra jobbet og vi får lige en snak med hende og Pirlo og han får lige et par hundekiks. Så er det badetid, sveder efterhånden som en gris. Bagefter sætter jeg mig udenfor en god halv times tid. Så er det tid til at varme maden, som i dag er farseret porre samt sovs og kartofler. Så kaster vi over tv’et og lader os underholde af ’Jo Færre Jo Bedre’ og Spise med Price. Så nærmer vi os sengetid og fruen får et nap inden jeg inder køjen lidt senere.
26. august. Onsdag. 14 grader ved ottetiden, let vind fra øst og solen skinner for det meste.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 02:15.
Også i dag var jeg oppe før trissen kom og en tur ved fem tiden. Lægger alle kabalerne og forsøger at slumre lidt og står så op lidt i otte og starter ritualerne. Ingen faste aftaler, så vi går i gang med lidt motion. Aase med elastik øvelser og bagefter cykling og jeg springer i fitnesslokalet en halv times tid.
Bagefter går jeg ud og fejer sten fra indkørslen væk for gaden. Piller lidt ukrudt op og sætter mig lidt udenfor i solen. Så er der cykling fra Spanien og vi kigger lidt med inden aftensmaden, som er kamsteg med sovs, grønne bønner og kartofler. Kører ’madvognen’ ud til afhentning i morgen og møder Christian og Marley. Så er der let underholdning til alle via tv’et inden sengetid. Aase ser ’Jo Færre Jo Bedre’ og jeg et afsnit af Badehotellet. Godnat.
27 august. Torsdag. 15 grader, let vind fra øst og solen skinner.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 02:02.
Var endnu engang oppe før trissen mødte op. Også kvart over seks måtte jeg op en tur. Lægger kabaler, men sætter så gang i ritualerne en time tidligere end sædvanligt da jeg har en aftale med en blodprøve samt et EKG på Næstved Lægecenter klokken godt 11. Alt går efter planen og sygeplejersken nævnte at jeg havde hjerteflimmer, men som jeg sagde, at det har jeg haft i mere end tyve år og har mere eller mindre vænnet mig til at det ind imellem er klumper i strømmen. Kører via Rema på vej hjem, så kan vi vel klare til dagen og vejen i lidt igen. Let frokost til os og fruen cykler til Vueltaen.
Vi ser lige Tadaj vinde etapen inden vi spiser svensk pølseret. Så er der atter lidt tv til pensionisterne inden sengetid.
28. august. Fredag, 17 grader, noget gråt og vinden er let fra øst.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 02:34.
Er oppe et par gange i løbet af natten, men lægger så kabalerne inden ritualerne startes ved godt ottetiden. Ingen faste aftaler i dag, så vi lader dagen råde. Rengør vaskemaskine og skriver lidt på blogindlæggene. Min blog hos One.com er gået ’itu’ påstår supporten og skal have en reparation, men det magter jeg ikke, så det har jeg overladt til One.com at tage sig af, det er dog ikke gratis.
Ser cykling fra Spanien og i dag vinder nordmændene, som både bliver nummer et og to. De har rigtig mange gode cykelryttere i øjeblikket og har for øvrigt haft det hele året.
Aase spiser en karbonade, med kartofler og sovs og spiser varmrøget laks med pasta i flødesovs. Det smagte godt.! Så kommer Messi og får lidt aftensmad og lister så ud igen. Jeg har ikke set meget til misserne de sidste par dage og det synes jeg er lidt kedeligt. Kattene er med til at gøre min hverdag bedre. Vi kaster os som så ofte før over tv’et og lader os underholde. Når vi ikke gider se mere, lister vi til køjs, først Aase og kort efter undertegnede.
29. august. Lørdag. 15 grader, lidt gråt og vinden er let fra sydvest.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 02:08.
Jeg er oppe ved halvfiretiden og halvsekstiden. Har svært ved at sove videre, så kabalerne lægges, men jeg mangler en enkelt. Ritualerne startes ved godt ottetiden og bagefter går jeg en tur med kammerat Dyson. Bagefter trænes fruen med elastikker og så cykler hun til Vueltaen. Jeg får taget mig sammen og går en tur i fitnessen. Inden da når jeg at snakke med og fodre Røde Leo. Efter en god halv time og en del sved strækker jeg ud og lukker atter Leo ind til lidt spiseligt. Så et bad og minsandten om ikke Leo igen kommer og får lidt mad og går en tur i huset. Så lister han vist også hjem.
Vi ser Vuelta og minsandten om ikke førertrøjen som sidder på Tadaj Pogacar, styrter og udgår.
Nyt cykelløb i morgen tror jeg. Vi spiser frikadeller og kartoffelsalat og snupper et stykke chokolade til dessert. Vi kaster os over tv’ets programmer inden sengetid.
30. august. Søndag. 15 grader, let vind fra syd og det er lidt gråt.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 02:16.
Jeg hører trissen, men slumrer til klokken lidt i fire og er også oppe en tur ved halvsyvtiden.
Slåblunder og lægger kabalerne og sætter så gang i ritualerne lidt i otte.
Jeg gør badeværelserne rene og render en tur med kammerat Dyson inden jag vasker gulvene.
Let frokost til os begge og smutter så i bad inden Bodil kommer med frisk banankage.
En hyggelig eftermiddag går hurtigt med snak om lidt af alt muligt og den nybagte banankage smager fortrinligt. Bodil kører hjem sidst på eftermiddagen. Fruen og jeg spiser hurtigmad.
Lidt tv bagefter og Aase går lidt sent i seng og jeg ser lidt musikquiz, men blunder til det meste. Går til køjs omkring midnat.
