Blog Image

Finns Blog

Om bloggen

Lidt om et par pensionisters hverdag i Næstved, også lidt om cykel og motorcykelture i det Sjællandske.
Kommentarer og eller indlæg af racemæssig, religiøs eller politisk karakter, samt pornografisk islæt vil blive slettet.
Endvidere henledes opmærksomheden på at alle rettigheder til tekst og billeder tilhører mig alene.
Se også vor hjemmeside: www.figenvej.dk 

Uge 04

Set & Sket 2020 Posted on 27. januar 2020 14:06:08

20. januar. Mandag. 4 grader, lidt gråt, vinden er let fra sydvest.
Katten vil ud ved halvtotiden og ind igen ved firetiden. Mit forhold til katte bliver en gang imellem lidt anstrengt. Lægger kabaler og forsøger at få en time mere på øjet, men nej for enden af vejen udbedrer de et hul i vejbelægningen og støjen er gigantisk.
Står op og generer Aase og katten i deres morgenmads indtagelse. Katten og jeg går ind og ’snakker’ lidt i stuen bagefter. Så kaster jeg mig over ugens blogindlæg og får det udgivet. Erfarer via Facebook at Ulla har fødselsdag og udsender et højlydt tillykke med de 39 år, eller? 😊
Sætter mig minsandten også på træningscyklen og ruller godt 58 minutter og 19 km, højdemeterne blev til 217.
Efter et bad og cykeltøjvask fodres fuglene udenfor.
Har minsandten også vundet retten til at fremstille lidt spiseligt til aften. Det store kulinariske indslag består af pasta og veganerbøffer med et stykke chokolade til dessert. Fik samtidig retten til at vaske op. 😊
Ser en udsendelse om et ægtepars kamp for at eksistere i hverdagen hvor manden har været udsendt af Danmark til en krigszone. Han har PTSD og kan stor set ikke fungere i en normal hverdag. Håber sgu det danske samfund bliver bedre til, både at vurdere om de pågældende personer er klar til at blive udsendt, samt at man gør alt for at de mennesker, når de kommer retur, så de også får al den gratis kvalificeret hjælp der skal til for at eksistere i et ’normalt’ forhold og samfund. Kvinden i det forhold har min absolut dybeste respekt. Det var en lidt ’grim’ dokumentar.!
Katten har forladt huset og er ikke tilbage ved min sengetid.

21. januar. Tirsdag. 5 grader, gråt og vinden er let fra sydvest.
Sorte banker på ved halvfemtiden og jeg er faktisk vågen. Han lukkes ind på sofaen efter lidt morgenmad.
Ved sekstiden vil han ud igen og vender så tilbage ved ottetiden.
Aase er stået op og hun skal til ørelæge midt på formiddagen. Jeg snupper morgenmaden og udenfor sidder Alberte og Malte og venter vist på at bryggersdøren åbnes. De får noget at spise og lister så ud igen efter lidt ’snak’. Så dukker Bror op og drikker lidt og får en ordentlig ’snak’. Lige nu har han slået sig ned på sengen i mit værelse. Det er ellers ikke sådan bare lige tilladt Bror. Her bor jo en Sort ’panter’ som bestemt ikke er tilfreds med konkurrenter til hans status som kattekonge på Figenvej.
Sætter mig på cykeltræneren og ruller 25 km i London på 1 time og 12 minutter og med 126 højdemeter. I morgen er motionsfri dag senior, ikke sandt.? Nemlig, man skal jo ikke overdrive. 😊
Efter det sædvanlige bad ruller jeg på apoteket for at hente noget medicin til Sorte som Ulla har bestilt.
Medicinen ligger klar, så det er bare at betale. Gisp, medicinen er sgu mindst lige så dyr som den jeg selv tager.
Men hvad gør man ikke for at han bliver en hel kat igen. Medicinen skulle så fjerne lopper og flåter og samtidig tage hans til tider ret kraftige kløe. Det ville bestemt være rart for ham og naturligvis også for os andre.
Tøsen aflægger et kort besøg og er ikke så snaksalig som hun plejer.
Guderne må vide hvad jeg i grunden foretog mig før kattene blev lukket indenfor.????
Sorte får den første medicin og skal så have en anden tablet i aften.
Så er der biksemad og der hører altså lidt koldt øl til for at smagen kan komme til sin ret.
Den sorte mand får sin tablet i aftensmaden uden problemer og bagefter går han udenfor.
Kigger lidt på en dokumentar omkring DNA brugt i kriminel efterforskning.
Synes ikke fladskærmen har mere at byde på og gør lidt mad og drikke parat til Sorte.
Udenfor larmer kattene, det lyder som om nogen slås og jeg ser lige ud af bryggersdøren og i indkørslen er Sorte ved at tæve / jage en rødhåret kat ud af indkørslen, der ligger røde totter hår på fliserne.
Han møder op lige før jeg falder i søvn og vi går begge ind og sover, hver for sig altså. Tror jeg skal have fremstillet et skilt med et billede af Sorte, hvor på der står ’Her Vogter Jeg’ og så sætte det op på huset.

22. januar. Onsdag. 5 grader, den blå himmel er sløret af lette hvide skyer og vinden er let fra nordvest.
Klokken halvseks kommer Sorte og vil ud. Ved halvottetiden kommer han og vil gerne have morgenmad.
Vi sætter os og ’snakker’, han virker lidt roligere end han har gjort i lang tid, så måske medicinen allerede har haft positiv virkning. Skal huske at give ham en tablet til aften.!
Jeg drager til Hvedevænget og henter Kenny og vi ruller ad omvej arbejde til Kids ved Bauhaus og vi køber en gave til Dicte, som hun skal have på lørdag, når vi fejrer hendes fødselsdag hos Kenny.
Atter på Hvedevænget, hvor vi får en kop kaffe og en basse og sludrer lidt om livet omkring os. Får en fin gave fra Liva til farmor og mig med hjem. Kan ses nedenfor. Flot Liva.

Anette kommer på en kort visit, vi har faktisk ikke talt med hverken hende eller Peter siden Nytår, blandt andet pga. af forkølelser i stor stil. Peter har det stadig rimelig godt.
Katten får mad og medicin. Biksemaden indtages af pensionisterne.
Ser filmen ’The Post’ med Tom Hanks og Meryl Streep, ikke så ringe.
Den sorte mand kommer og overnatter.

23. januar. Torsdag. 4 grader, det er gråt og vinden er let fra sydvest.
Klokken er godt halvfire da pensionæren vil ud. Han vil ind igen ved sekstiden og går ind og sover videre, indtil Aase står op og fodrer ham. Han har nu indtaget bademåtten i badeværelset, måske ikke det smarteste sted du kan opholde dig Sorte. Men i dag så alligevel, da der er cykelløb fra ’Santos Down Under’ og det alle de tre forløbne etaper, så mit bad må vente.
Får lige en snak med Kenny om oprettelse af gruppemeddelelse under Messenger. En noget bagvendt måde at gøre tingene på, synes jeg, men tak junior. Messenger er mit IT hadeobjekt nummer et.
Malte den flinke kat, kommer på en kort visit og får en lille bid.
Jeg ser cykling i massevis mens Aase pudser vinduer indvendigt og katten slumrer stadig i badeværelset da cyklingen er forbi. Nå misser jeg skal altså i bad, også selvom det halve af dagen er gået med at være lænestols sportsdirektør. Fik set nogle af holdenes nye outfit og fik lidt nyt at vide om holdene af Rasmus Staghøj og Chris Anker Sørensen. De to går godt i spænd sammen.
Den sorte herre går ud af badeværelset og lægger sig så i mellemgangen lige udenfor badeværelset, så kan han følge lidt med. Efter badet går den ældre mand, katten altså, med en ældre mand, mig altså, ud i køkkenet og får lidt spiseligt inden han smider sig på sofaen til en kort ’snak’ og lidt mere afslapning. Du er nu trods alt et rart bekendtskab Sorte. 😊
Så står den på pasta og pølser og et stykke chokolade fra guldkassen. Alberte kommer for en kort bemærkning og mens jeg er ved at rydde op efter kattene i bryggerset går gasfyret i stå. Hmm, det er jo ikke så godt, temperaturen er jo ikke oppe på sommer niveau endnu. Ringer til gasfyrsservicen og efter lidt ventetid melder en herre sig på banen med gode råd som jeg forsøger at efterkomme og så starter vi gasfyret igen. Her en halv time senere kører det endnu. Vi må se om det holder hele vejen. 😊
Katten har fået sin aftenmedicin og er gået ud igen. Kører vognen med genbrugsting ud til vejen.
Ser det meste af ’Løvens Hule’. Ser også lidt 6-dagesløb fra Tyskland og ’Historien om et Teater’
Ingen Sorte til overnatning, endnu.

24. januar. Fredag. 4 grader, gråt med finregn, vinden er let fra sydvest.
Klokken halvfire kommer der en sortklædt herre som vil ind og spise lidt tidlig morgenmad, inden han lægger sig på sofaen i stuen.
Jeg slumrer et par timer mere og lægger så kabalerne og snupper endnu en time på øjet. Aase vækker mig og hun mangler en chauffør for en tur til træning, det finregner tæt.
Alberte kommer på visit og det lykkes hende lige akkurat at får klemt halespidsen da en skuffe lukkes. Et kraftigt skrig, men hun er ok. Sorte kommer og vurderer lige situationen og får en bid inden han lægger sig og sover videre.
Får en snak med Lene via Messenger, mens morgenkaffen indtages. SMS’er lidt med Kenny, som skal være bagermester i dag. Målet er en chokoladekage og muffins. 😊
Tester Kenny og min Bkool træner og tager et skærmdump af de nødvendige data for at Kenny kan få at vide af Bkool hvorfor min træner ikke længere fungerer og hvorfor firmwaren ikke kan opdateres til det samme som på Kennys. Det går der altså en del tid med. Aase hentes ved LH og vi runder lige LIDL for at hente kakaomælk til Kenny.
Snupper en let frokost og ruller så en tur i Kids for at købe en blød tøjløve til Ullas søn Lasse. Det har det lidt med katte at gøre, ellers er der noget jeg har misforstået. 😊
Runder Kenny på hjemvejen med kakaomælken og ruller så mod Figenvej.
Alberte og Malte dukker op flere gange om dagen efterhånden, kommer vist til at spare lidt på madudleveringen, de får forhåbentlig også noget hjemmefra.
Tøsen møder op, men hun kan jo ikke tie stille, så den sorte mand kommer og jager hende ud og går så med ud, men vender snart tilbage og får sin aftensmad hvor medicinen er gemt. Han går ud igen.
Vi spiser en laksemad og drikker et glas øl. Så er der cykling fra Australien.
Sorte kommer på en kort visit og får atter lidt at spise inden han går udenfor.
Ser filmen ’Dobbeltspil’, men måske ikke den mest ophidsende film jeg har set. Starter på en film ’Fury’ på Netflix, men synes sengen kalder på mig. Ingen overnattende gæst.

25. januar. Lørdag. 4 grader er standarden lige pt. Lysegråt og vinden er let fra sydvest.
Jeg tuller lidt rundt og Aase bager fødselsdagsboller og vi er så småt ved at gøre os klar til at fejre Dictes fødselsdag hos Kenny. Kenny mangler et par stole og Aase har set at onkel Harald har stole på tilbud, så jeg drøner derud og køber et par stykker. Det hænder også at vi mangler en siddeplads eller to.
Lene ringer om ½ liter piskefløde som vi lover at tage med, en fødselsdag uden flødeskum er jo en ren katastrofe. 😊
Vi ruller til Hvedevænget hvor Dicte viser os sin nye skoletaske og hun glæder sig vist voldsomt til at komme i skole til sommer. Du skulle bare vide Dicte, hvad det medfører på længere sigt. 😊
Så kommer der lidt mere af familien Raaschou, Ulla, ’vores’ dyrlæge, Kim og lille Lasse på 9 måneder som er iført den fineste smoking i dagens anledning. Flot fyr.!
Jeg er blevet ’ansat’ til at hjælpe Bertram lidt med en Lego kugle bane som skal samles. Jeg vil sikkert være til megen hjælp, men gør dog et forsøg, selvom Bertram er lidt betænkelig og indimellem prøver at tilkalde Kenny som vejleder. 😊 Tror vi når så langt som det er muligt, men opdager så, at kuglerne mangler. Vi må se om det på det frie marked er til at opstøve nogle kugler, men vi kender desværre ikke størrelsen på dem, så vi må prøve os frem efterhånden. Aase finder nogle da vi kommer hjem og dem må vi lige se lidt på.
Senior delen af familien Raaschou, Anni og Palle ankommer og har blandt andet medbragt et sofabord til Kenny. Julegave fra Lene, hvis jeg har forstået det ret. Dicte har fået både et Playmobil og et Lego samlesæt, så der er noget at gå i gang med. Synes nu man kan mærke på Dicte at hun er blevet lidt ældre og det er ment positivt.  
Vi sætter os til et meget elegant dækket bord, hvor både Dicte og Bertram har medvirket til dekorationerne og indtager nybagte boller, chokoladedrik, nybagte chokolade muffins, bagt af Kenny og en drømmekage som vist var hjembragt. Bertram leger med Lasse og det er han bestemt rigtig god til, det er rart med en venligsindet fætter. 😊 Godt gået Bertram.!


En meget hyggelig eftermiddag går hurtigt og vi lister hjem til katten som kommer os i møde og får lidt at spise inden han lister ud i det mørkegrå vejr.
Vi snupper en laksemad og et glas øl til aften og jeg ser Frost og bagefter Barnaby. Sorte vender tilbage og får atter en bid, inden han går ud igen.   

26. januar. Søndag. 4 grader, lidt gråt og vinden er svag fra sydvest.
Vågner ved halvfemtiden, men det er ikke katten der er på spil, han kommer først en time senere.
Lægger lige et par kabaler og da jeg er næsten færdig med den sidste går tabletten tør for strøm og må så lægge kabalen endnu engang, men på telefonen. Katten er gået ind og sove og det forsøger jeg så også.
Aase er stået op og hun fodrer lige Sorte, som ikke har fået noget at spise siden engang i går aftes. Han går ind og lægger sig igen. Resten af områdets katte dukker op, nogen for at ’snakke’ og andre for at spise lidt.
Jeg ordner lidt regnskab og læser målere af og synes, selvom jeg vist har fået benet ud af den forkerte seng, at jeg burde rulle en times tid på træneren.
Det gør jeg så, men det nærmer sig en katastrofe tur, med alt for høj en puls og hjerteflimmer, men når dog igennem uden at falde af cyklen. 1 time og 3 minutter for de små 21 km med 122 højdemeter.
Energien er brugt op for i dag og jeg sætter mig og ser det sidste cykelcross løb i 2019-1020 sæsonen.
Tænder også op i brændeovnen, da jeg synes her er skidekoldt, føler mig lidt forkommen.  
Damernes løb vindes af Lucinda Brand og herrernes løb ikke overraskende af Mathieu Van der Poel.
Næste weekend er der VM fra Schweitz i cykelcross.
Sorte kommer og får aftensmaden samt sin medicin og lister så udenfor.
Aase serverer karbonader og forstuvet rosenkål.
Jeg ser Frost og venter så på en film, The ’Circle’ med Emma Watson og Tom Hanks. Men temaet var vist inspireret af George Orwells roman 1984. Ikke så meget nyt i det plot.
Sorte går ud til natten.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej.

ÅrstalUde temp.Regn i mm.Vindstyrke km/tVindretningLufttryk
20204,320,55,8SV1033,5
2019-0,212,79,7SV1013,8
20181,812,72,6ØSØ1006,9
20170,72,10,0VNV1018,3
20163,27,71,8VSV1014,4
20152,07,77,1SSØ1012,0
2014-3,53,515,3NNV990,8
2013Ej måltEj måltEj måltEj måltEj målt
Gsn.1,29,66,0XXX1012,8

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år. Normalt målt om mandagen. Vejrdata



Uge 48

Set & Sket 2019 Posted on 2. december 2019 09:42:16

25. november. Mandag. 5 grader, der er gråt og vinden er svag fra sydøst.
Ved ikke om katten er svag, men jeg bliver det vist, hvis han forsætter med at gå ud ved godt 3tiden og ind igen en time senere og så tager vi lige en tur mere ved 5tiden. Jeg overvejer en tur til dyrlægen og det med grumme bagtanker misser.!
Kabalerne lægges og nyhederne læses. Står så op og indtager dagens første måltid og redigerer lidt på blogindlæggene.
Retter lidt i vores forskudsskemaer og fodrer Tøsen, Bror og Sorte. Sorte går ind og sover videre og de to andre lister udenfor igen.
Efter mandagsbadet, ser jeg på Facebook at mormor uheldigvis er kommet galt ad sted, nej, nej, ikke på den måde, men er faldet og har fået brud på overarmen. Ønsker god og snarlig bedring. Du er sgu ikke den der har haft mest held i sprøjten i år. 😕
Da Aase gør rent ser hun at katten atter har brækket sig på gulvtæppet. Heldigvis er det på det sorte tæppe under sofabordet, hvor det ikke kan ses når det er tørt op. Men, men, det er bestemt ikke den mest ideelle situation og er uholdbar i længden.
Jeg tester for 117. gang Bkool træneren op Zwift appen efter jeg har fået nogle nye input. Det hjalp dog ikke.
Den sorte mand er gået udenfor og vi spiser et stykke lasagne, eller var det to.?
Ser noget med jernbaner som Rick Stein rejser med. Han er en god fortæller.
Har også noget om familien Kløvedal på programmet og ser det meste. Går så over til at se noget om ’Vilde Ekspeditioner’ og jeg jo i tryk afstand til det vilde, når jeg har plantet mig i lænestolen, en såkaldt ’lænestolseventyrer’ er jeg vel.
Sorte er generelt lidt urolig, men beslutter sig for at overnatte.

26. november. Tirsdag. 5 grader, gråt og vinden er let fra sydøst.
Er vågen lidt før klokken halvfire og overvejer lige hvorfor.? Så kommer der en natte vandrer på fire ben som gerne vil ud. Har lidt vanskeligt med at slumre hen igen og lægger så lige kabalerne. Synes ikke det rigtigt hjalp og så så lige tv-oversigten for i dag igennem og fandt et par emner. Sover så til klokken halv otte hvor den sorte pensionær kommer og vil ind på sofaen.
Aase skal til træning, men vejret er noget ustabilt så vi starter Toyotaen. Hjemme igen, fodrer jeg lige en halv million katte, næsten og hopper så på cykeltræneren og ruller de godt 25 km på 1 time og 9 minutter og højdemeterne er ca. 100.
Henter Aase hos LH og så kalder badet. Da jeg står ud af badet og åbner vinduet springer den høflige Malte ind og får en lille bid mad.
Redigerer blogindlæg og læser og slumrer indtil pastaen og veganerschnitzlerne er klar til indtagelse.
Ser også i dag noget om jernbaner samt lidt om de talrige justitsmord der foregår i USA og bagefter Barnaby.
Sorte overnatter, håber jeg da.

27. november. Onsdag. 7 grader, gråt og vinden er svag fra sydøst.
Ham med alle krydserne i den sorte bog får også et i dag, da han vil ud ved halvfiretiden. Jeg sover dog videre til klokken 6 hvor katten er tilbage og får lidt morgenmad inden han atter går ud. Nu ligger han på stolen med tæppet under pavillonen.
Alberte og Bror kommer på en kort visit. Aase lukker Sorte ind og han får kun lidt at spise, hvorefter han kommer og lægger sig på sengen i mit værelse, hvor han foretager en større renselses proces.
Ruller en tur i Aldi og bagefter på apoteket, hvor jeg sidste gang glemte at købe Marevan.
Samtidig lod jeg mig minsandten vaccinere mod influenza, det havde jeg jo ellers fravalgt. Men man har vel et standpunkt, til man tager et nyt, har jeg lært af en politikker, som godt nok ikke var radikal, men socialdemokrat, men som giftede sig med en radikal politikker, måske derfor hans udtalelse.
Håber så på at undgå influenzaen og samtidig afprøvet om vaccinen giver nogle ulemper.
Redigerer lidt på mine blogindlæg fra 2017 og Sorte sover bag mig og senere deles vi om pladsen mens jeg slapper lidt.
Så er der pasta og pølser og også dessert, som var risalamande fra Karoline.
Jeg har en del bøger af forskellig art til salg på QXL og i dag solgte jeg sandelig nogle tidsskrifter fra 1971 som jeg satte til salg for et år siden. Tålmodig er en dyd. 😊
Pensionisterne bænker sig foran husalteret og ser ’Kurs Mod Nord’ hvor det var tæt på at gå galt for besætningen på det gode skib Wallenberg pga. en kælvende bræ.
Jeg ser lidt videoer fra YouTube om gamle motorcykler.
Sorte har bestemt sig for en overnatning

.28. november. Torsdag. 8 grader, gråt og det har regnet ca. 9 millimeter de sidste 24 timer. Vinden er let fra sydvest.
Ham med alle krydserne i den sorte bog får endnu et. Klokken var kun halvfire da han ville ud og fire da han ville ind igen. Kabalerne lægges og jeg slumrer til ved ottetiden.
Forbereder morgenmad til Alberte, Sorte og mig selv. Så møder Tøsen og Bror op og får lidt spiseligt og en ’snak’.
Aase er ved at sætte lyskæder op både ude og inde og i første omgang generer det ikke Sorte væsentligt, men efter nogle timer hvor dørene åbnes og lukkes bliver han alligevel lidt træt af de to gamle der ikke kan holde sig i ro. Han får frokost og går så ind og lægger sig på sengen i mit værelse efter han har undersøgt om det var muligt at gå ud, men da det sjask øser ned blev det sengen.
Der ligger han indtil Tøsen smutter med ind endnu engang, men nu er det nok, Sorte rejser sig i fuld størrelse og ser på Tøsen, som så farer ud af døren.
Vi ruller en tur i LIDL og køber lidt ind til en kurv til Livas mormor som vi forventer at besøge i morgen, når vi skal til senior besøg i Livas børnehave.
Sorte får lige en lille eftermiddags snack og lægger sig så på måtten foran havedøren, mens vi drikker kaffe og spiser kaloriefattig Tiramisu, næsten.
Tid til lidt afslapning inden aftensmaden kommer på bordet. Det er i dag en hakkebøf med spejlæg.
Ser lidt af dit og dat inden ’Filmselskabet’ og bagefter ’Peitersen på Atlanten.
Sorte overnatter.

29. november. Fredag. 3 grader, let vind fra nordvest, og jeg formoder at det er gråt udenfor som sædvanligt, men kan ikke se det, da det her klokken godt seks stadig er temmelig mørkt.
Tidligt oppe, ja nemlig, vi skal til jo en tur til Maribo og besøge Liva i børnehaven.
Sorte vil ud ved godt halvfemtiden. Jeg snupper en halv time mere og lægger så kabalerne i rekord tempo.
Morgenmad og venter så bare på at Aase er færdig med morgenbadet.
He, he, det blev hun i halvkoldt vand da vi jo var oppe og i bad inden klokken syv, hvor det varme vand bliver dannet. Da jeg nåede derud var der ikke mere varmt vand tilbage og så kom jeg i tanke om at der på fyret er en mulighed for at starte varmtvandsfunktionen op med en party knap. Gik ud og trykkede på knappen og ca. 15 minutter efter er vandet så varmt at jeg kunne bade.
Fodrer Sorte og åbner for at han kan komme ud selvom vi ikke er hjemme. Alberte mødte også op og fik lidt at spise udenfor.
Ad sted til Kenny og vi ruller mod Maribo i regnvejr og mørke. En anelse anstrengende tur hvor lastbilerne sprøjtede forstøvede vand ud over bilen som i en vaskehal. Når velbeholdent til Maribo og mormor, som jo er noget handicappet af den brækkede arm.
Vi lister over til Livas børnehave og har et par hyggelige timer med klipning af figurer som næsten alle blev drysset med glimmer. Det var og er næsten glimmer overalt nu bagefter.
Godt at se en velfungerende børnehave med et fantastisk stort udendørs areal med masser af ’forlystelser’.
Så hjem til mormor hvor Kenny anretter en let frokost som indtages inden vi atter ruller mod Næstved, denne gang i tørvejr.


Kenny sættes af på Hvedevænget og vi på Figenvej, hvor katten venter indendørs og får lidt sen frokost, hvorefter han lister ud. Han vender dog snart tilbage og genoptager sin lur i Aases værelse.
Vi snupper en kop kaffe og et stykke Tiramisu samt en Sambuca.
Aftensmaden består af selvsmurte håndmadder.
Ser lidt banecykling og noget om en seriemorder, så sover man så godt.
Katten overnatter, håber jeg.

30. november. Lørdag. Minus 4 grader og der er rim på græs og tage, det er nærmest vindstille og den smule vind der er, kommer vist fra øst.
Katten vil ud lidt i 5, men da døren åbnes fortryder han og går ind og sover videre. Slubbert.!
Så spiser vi morgenmad, katten og jeg og han går atter ind og lægger sig.
Da jeg senere står ud af badet kommer han og vil ud af vinduet i badeværelset. Det varer dog ikke længe før han er tilbage da bryggersdøren står lidt åben mens Alberte får en lille snack.
Ser lige på Facebook at Lene er helt tosset med tandlæger, og det koster ‘kun’ en krone. 🙂
Aase cykler til byen og køber lidt til en let frokost. Katten og jeg holder os indendørs for det meste.
Vi får en lille ’snak’ på sofaen og så kommer Aase hjem.
Frokosten består af et par sildemadder og et stykke med laks, dertil et par små skarpe og juleøl fra Bornholm.
Ser en udsendelse om Nina og Frederik og bagefter Frost. Noget senere snupper jeg også en Barnaby.
Aase vækker mig og siger det er sengetid. 😊
Sorte overnatter.

01. december. Søndag. Minus 5 grader, lidt sløret blå himmel og det er vel på det nærmeste vindstille.
Er vågen ved fem tiden og lægger kabalerne og katten kommer ved sekstiden og vil ud, det varer dog kun godt 5 minutter så vil han ind igen og sove videre. Vi snupper lige et par timer mere, begge to.
Morgenmaden serveres for Alberte og Sorte og jeg tilbereder selv mit ydmyge morgenmåltid.
Ugens transaktioner gennemgås inden søndags badet.
Starter Toyotaen og ruller en tur til jernbanestationen og tjekker ind på Aases rejsekort og tjekker ud igen.
Det har ikke været korrekt opdateret siden det sidst blev brugt til en Jyllands tur. Så nu er vi meget spændt på om rejserne igen er kommet på sporet.
Nå, det var de ikke, det fungerer stadig ikke. Gider ikke beskæftige mig med sådan noget bras.
Ser lidt F1 fra Abu Dhabi og Kevin Magnussen bliver nummer 14.
Går en tur udenfor, da vi har en stor helikopter som larmer ind over huset flere gange. Går så en tur over til Peter og får en sludder om dit og dat og han skal til Hovedstaden både mandag og tirsdag.
Så er der veganer steak og pasta. Kan ikke finde noget der er værd at se på fladskærmen fra de sædvanlige kanaler og skifter til YouTube og ser noget om gamle motorcykler.
Sorte overnatter.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej.

ÅrstalUde temp.Regn i mm.Vindstyrke km/tVindretningLufttryk
20195,78,55,6ØSØ1007,6
2018-1,710,61,0ØNØ1012,3
20175,726,19,7SSØ1006,4
2016-1,51,41,8N1024,9
20154,743,012,6VSV996,7
20148,016,96,1VSV1006,6
20134,10,72,1NV1022,3
Gsn. Snit.3,615,35,6XXX1011,0

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år. Normalt målt om mandagen. Vejrdata



Næste »