Blog Image

Finns Blog

Om bloggen

Lidt om et par pensionisters hverdag i Næstved, også lidt om cykel og motorcykelture i det Sjællandske.
Kommentarer og eller indlæg af racemæssig, religiøs eller politisk karakter, samt pornografisk islæt vil blive slettet.
Endvidere henledes opmærksomheden på at alle rettigheder til tekst og billeder tilhører mig alene.
Se også vor hjemmeside: www.figenvej.dk 

Uge 49 2023

Set & Sket 2023 Posted on 18. december 2023 16:19:58

04. december. Mandag. Minus 2 grader, svag vind fra sydøst og det er lysegråt.
Vågner ved halvsekstiden og lægger kabaler og småslumrer lidt. Sætter så gang i ritualerne og vi bliver enige om at aflyse dagens træning, da jeg ikke er alt for kvik, små bims og lidt utilpas, måske årsagen kan findes i den nye medicin? Jeg bestiller lidt livsfornødenheder via Rema 1000 Vigo og får alle varerne leveret en time senere. Det fungerer rimelig godt, men efterhånden er prisen for levering også på niveau med både Postnord og GLS.
Aase træner hjemme, 15 runder og en lille times cykling.
Katten er kommet og vil som altid jo gerne kæle, men misser, vi har også andre gerninger at udføre.
Så har Lene termin i dag, men Lauritz lader vente på sig, jeg gætter på han kommer på onsdag.
Får taget mig sammen til en tur i fitness lokalet.
Fiskefrikadeller til aften og lidt tv, Sporløs og Bonderøven, mens katten ligger og hygger sig op ad mit ene lår. Hun går dog ud inden jeg går til køjs.

05. december. Tirsdag. Minus 1 grad, let vind fra sydøst og en anelse gråt.
Hører trissen omkring kokken to, nu er det efterhånden noget siden jeg har hørt dem. Må op en tur.  Slumrer videre til klokken halv seks og lægger kabalerne, men mangler en. Småsover til klokken halv otte og så går ritualerne ellers op i omdrejninger.
Vores pixeleringer en jo endt i at vi får tilsendt nye bokse etc. Godset er landet i en pakkeboks på Parkvej, bøvhoveder, den slags burde leveres direkte til adressen.
Helle kommer på visit og har ’desværre’ medbragt Ferro chokolade og nogle gode kager som jeg mægtig godt kan lide. Vi får lidt kaffe og smager på varerne, også Bodils gode banankage. Altid en hyggelig eftermiddag når Helle aflægger visit.
Da Helle går hjemad ruller jeg en tur for at hente pakken fra Fibia i pakkeboksen. Det gik rimelig nemt, men der var trafik på p-pladsen foran Rema, da det åbenbart var tid til at hente børnene fra den nærliggende børnehave.
Godset har jeg stillet i fitnesslokalet så det kan blive akklimatiseret inden opsættelsen. Så ser vi på det i morgen, måske.
Aase spiste tarteletter og jeg rester og så så vi lidt tv sammen med katten.

06. december. Onsdag. 2 graders varme, let vind fra øst og de smådrypper periodevis.
Hører trissen og kan sgu ikke falde i søvn igen og gider ikke gå en lille tur, men ved fire tiden må jeg op.
Lægger kabaler og småslumrer og ved halvottetiden sættes der gang i ritualerne og vi har en tur til fodterapeuten på programmet til klokken elleve.
Jeg har en halvsøster, Hanne, som bliver 79 år i dag, der udbringes et længe leve søsteren min.
Katten kommer og får lidt mad og vi snupper lige en god halv time på sengen inden vi lukker katten ud og drager ad sted til Hvedevænget. Toyotaen viser en lampe som indikerer at der er for lidt luft i dækkene og jeg beslutter at køre til Toyota når vi er færdige hos fodterapeuten. Nå, Henrik ringer fra Toyota, da han kan se at der er en lampe der lyser i bilen og vi aftaler at jeg kører til Toyota ved 13tiden. Hjemme og få en let frokost og så drager jeg mod Toyota. Henrik klarer problemet i løbet af et kvarter mens jeg drikker en Wiener Melange. Henrik anbefaler at skifte til vinterdæk, men den er jeg ikke lun på, bilen er jo leaset.
Kører ind til LIDL på tilbagevejen. Eftermiddagskaffe og senere marineret kyllingefilet og vilde ris.
Katten møder op lidt sent og vi ser Barnaby og jeg småslumrer lidt ind i mellem efter at have hjulpet fruen til køjs. Sengetid, hvor vil du sove mis piv? Nå, hun gik ud inden jeg fandt frem til sengen.

07. december. Torsdag. 2 graders varme, let vind fra østlige retninger og det er gråt.
Hører ikke trissen, men vågner omkring klokken fire og løber en tur. Kabalerne får en omgang og jeg forsøger at sove en times tid mere og vågner så ved godt otte tiden. Gang i ritualerne og jeg går ud med skraldet og rydder en del snesjap inder jeg går over til forberedelserne til at skifte Waoo’s hardware til tv og Internet. Mærker kabler med navn fra Dymoen og når ikke mere i dag da katten kommer og vil hygge og det trænger jeg vist til siger Aase. Vi lægger os på sengen og slapper og lidt senere flytter vi ind i stuen og ser Pyrus. Katten er mægtig godt tilfreds med det arrangement og det er jeg såmænd også. Tempoet går HELT ned. Katten forlader huset og jeg varmer flødekartofler og steger et par kalkunkoteletter, et glas rødvin glider med ned. Har været lidt forsigtig med vinen efter at have skiftet medicin, men det synes at gå fint.
Tror jeg fik mere end et glas rødvin, for det kniber med at huske hvad jeg så på fladskærmen. Katten var her i hvert fald og hun er altså kilde til virkelig afslapning. Aase ser Lykkehjulet og jeg ser noget af det inden jeg går over til en Barnaby. Hjælper fruen til køjs og ser lidt mere tv, næsten. Vågner omkring midnat og går i seng.

08. december. Fredag. 1 grads varme, gråt og den svage vind er i sydøst.
Vågner ved firetiden og lister en lille tur. Slumrer videre til ved sekstiden. Lægger kabaler og står så op omkring ved halvottetiden og sætter gang i ritualerne. Mærker kabler op og ændrer lidt på hvorfra strømmen til de enkelte dele kommer fra. Går en tur med støvsugeren, mens vaskemaskinen vasker hvidt og bagefter sort og så i tørretumbleren med det hele. Katten møder op, men gider ikke at sove en time sammen med mig og hun lister ind på stolen i stuen. Jeg slapper lidt og håber på at jeg kan sætte de brikker på plads på det nye netværk i morgen. Katten kommer og vil ’snakke’ og det tager Aase sig af, måske de to kunne blive gode venner. Tror både fruen og katten ville ha’ godt af lidt socialt samvær.
Vi spise rester og hurtigmad og drikker rødvin til. Lidt tv til pensionisterne og katten dukker atter op og får lidt spiseligt og håndspålæggelse.
Hjælper fruen til køjs og ser lidt mere tv sammen med katten, men så vil hun ud og jeg går i seng.

09. december. Lørdag. 2 graders varme, gråt og den lette vind er i sydøst.
Er oppe en tur ved fem tiden og slumrer så videre til klokken seks, hvor alle kabalerne lægges.
Kvart i otte sætter jeg gang i rutinerne og så begynder jeg at se på opsætningen af computer og tv-adgang til det nye netværk. Først sættes Aases computer op, så hendes tv og alt synes at fungere, undtagen tekst-tv, som ikke kan aktiveres, det ser jeg på senere. Min computer sættes på det nye netværk. Så kommer katten og forhindrer mig i at sætte tv’et i stuen op. Vi ser på det senere misse piv. Nå, vi ’snakker’ ikke så meget, tror katten kan fornemme at jeg ikke har tid til pjank i dag og bider mig i hånden og går sin vej. Fæle mis.
Hun lukkes ud og jeg går i gang med tv’et i stuen og får det sat op. Heller ikke tekst-tv kan aktiveres her.
Henter udendørs kameraet og kæmper mig igennem en helt tumpet måde at skifte netværk på. Men nu virker det. Mangler så det indvendige kamera og vejrstationen.
Først lidt aftensmad, en sildemad, et stykke med Remas gode hønsesalat og en ostekiks, det hele hjulpet på vej af en flaske Hoegaarden øl og et par snapse.
Det lykkedes mig sgu at få sat gang i det sidste kamera og vejrstationen inden sengetid. Vi finder begge vores respektive sengepladser og katten går ud.

10. december. Søndag. 3 graders varme, noget mørkt og gråt. Vinden er svag fra sydøst.
Nå, det kolde øl fik mig op ved halvtotiden, men så slumrede jeg også til klokken halv seks. Lagde kabaler og slappede lidt inden ritualerne blev skudt i gang. Henrik har fødselsdag, så herfra lyder et tillykke med dagen.
Aase starter opvaskeren. Lidt kontrol med ugens ressourceforbrug klares, inden katten kommer. Hun vil gerne hygge lidt, så vi snupper en halv time på langs inden hun lister ind på stolen i stuen. Det bliver hun liggende mens Aase går sine 15 runder og hun ligger der stadig ved aftensmad tid. Nå, så står hun op, men kun for at lokke mig ind på sofaen til lidt ’snak’ mens jeg ser Pyrus. Shepherds Pie at aftenens kulinariske indslag. Vi rydder op og jeg har vasket håndklæder lidt sent og de fyldes så i tørretumbleren. Nu kommer katten og vil ud.
Jeg ser Barnaby og da øjnene ikke vil følge med længere, går jeg til køjs efter at have hjulpet fruen på vej.

Aktuelle vejrdata kan ses her. Vejrdata



Uge 46 2023

Set & Sket 2023 Posted on 21. november 2023 18:59:11

13. november. Mandag. 4 grader, gråt i gråt og svag vind fra sydøst.
Hører trissen og må op en tur bagefter og sover så til klokken kvart i syv.
Lidt kabaler og så startes mandagens rutiner. De ligner stor set de andre dages. Vi skal gøres os klar til en tur på Vadestedet. Katten kommer og går et par gange og vi når lige at ligge på sengen en halv times tid inden vi skal ad sted. Katten synes at være klar over at noget er under opsejling og forlader huset.
Vi ankommer i god til og Aase cykler ca. et kvarter inden John kommer og herser med hende. De går roligt ned af trapperne udenfor og over til bilen og vi ruller mod 365 Discount og handler atter for meget og så var der ingen Disney mærker, de flad pandende hundehoveder. Det er kun i de store butikker de udleveres, erfarede jeg så. Hjemme igen til kaffe og katten kommer og går direkte ind i stuen og lægger sig på stolen.
Jeg roder lidt med computeren og skriver blogindlæg. Katten går atter ud.
Vi spiser et par stykker smørrebrød med røget forel og jeg spiser en færdigkøbt sandwich, møgkedelig.
Skyller med et glas øl.
Så kommer katten tilbage og lægger sig atter på stolen i stuen. Da hun efter et par timer vil ud, sjaskregner det og hun bliver inde. Lidt tv til os begge, alt sammen garneret med pixeleringer. Sengetid også for katten, for hun vil absolut ikke ud, lader hende sove i stolen i stuen.

14. november. Tirsdag. 8 grader, det pisse regner og har gjort det hele natten, vinden er let fra sydvest.
Hører trissen allerede klokken halv to, det er lige tidligt nok folkens. Kan ikke falde i søvn igen og så kommer katten og vil ’snakke’, næh, næh, frøken misse piv, gå ind og sov videre og det gjorde hun sgu.
Hun vækker mig ved halvsyvtiden og får lidt morgenmad inden hun stikker ud i finregnen. Har altså ikke sovet for godt, men sætter dog gang i ritualerne.
Lidt senere dukker Malte op og får en kort ’snak’ og noget efter kommer Røde Leo og ’snakker’ i kort tid.  Aase har gået sine runder og cykler nu lidt. Jeg ruller på lossen, primært med pap og slidt porcelæn. Kører over på Pantstationen og tømmer en plastsæk med flasker og dåser. For 80 kr. var der. Hjemme igen og slæber mig en tur i fitness lokalet til de obligatoriske godt 20 minutters gymnastik samt 2 x 12 minutter på gå bånd og spinningscykel. Nu er samvittigheden atter i orden. Så sidder katten i vinduet og bliver lukket ind til lidt sen frokost og hvad så frøken.? Hun finder stolen i stuen er kort efter helt væk i soveland.
Vi spiser fisk og kartofler fra Sundtakeaway og kaster os over vores tv og jeg ser en film fra lageret med diverse pixeleringer til. Aase hjælpes til køjs og jeg ser lidt mere af den ekstreme voldelige film. Katten lukkes ud.

15. november. Onsdag. 7 grader, let vind fra nordvest og der kommer enkelte solstrejf sågar.
Hører trissen, men sover videre til omkring klokken syv. Drømte en del hen på morgenen.
Nå, op og sætte gang i rutinerne og bagefter lukke katten ind til morgenmaden. Aase lægger kabaler og jeg gør mig klar til en tur på Næstved Sygehus for at få taget en blodprøve som AK-Centeret skal bruge til at vurdere om jeg kan skifte blodfortyndende middel fra Marevan til Eliquis.
Ruller indenfor i Kvickly og køber igen alt for meget, inden jeg ruller til Figenvej, men i dag lykkes det mig så at få Disney mærker.  
Misserne står i kø for at komme ind og ’snakke’. Først Malte, så Leo og til sidst kom ’dronningen’ og slog sig ned på sengen sammen med mig en lille times tid inden hun gik ind i stolen i stuen og sover videre.    
Aftensmaden er en croissant med hønsesalat og et stykke chokolade.
Jeg har omstillet vores netværk fra Waoo til Fibernet og øjensynlig gør det adgangen til både Internet og Tv betydelig hurtigere og eliminerer for det meste pixeleringerne. Ulempen er dog at vores overvågningskameraer står af, da de skal genetableres under det nye netværk. Det må jeg se på i morgen.
Katten har tænkt sig at overnatte og sover videre på stolen i stuen da jeg går i seng.

16. november. Torsdag. 6 grader, gråt og det småregner og i de sidste par dage har vi fået over 20 millimeter regn i døgnet.
Katten vil ud kort efter at trissen har været her, hvilket faktisk passer mig fint, da jeg skal op en tur.
Sover videre til klokken kvart i otte og så er det op og starte ritualerne. Efter det er overstået, går jeg i gang med at genstarte alle vores trådløse forbindelser og det er sgu ikke bare lige, især gør overvågningskameraerne knuder, det er en uhyre besværlig proces at få dem op at køre igen. Det lykkes dog i løbet af eftermiddagen, nu håber jeg fandme det har hjulpet. Tænk hvis det havde været folk uden den grundlæggende til IT som jeg dog kender, de havde sgu været på herrens mark. Systemerne kører til aften, men mangler vejrstationen, den må jeg nedtage i morgen og re konfigurere og finde et mere egnet sted at sætte den. Jeg tør sgu ikke længere kravle op i tre meters høje og justere på tingene, regnmåleren skal også renses. Så er der flødekartofler og LIDL-frikadeller på menuen og det passer fruen godt. Katten kommer på visit, vi har ikke set hende siden i morges. Hun lægger sig på stolen i stuen mens vi spiser. Jeg er kommet til at holde meget af den kat, hun er umådelig omgængelig om end lidt krævende i sin søgen efter venlighed.
Lidt tv med pixeleringer og vi forbereder os på en tur mod køjen. Katten er gået ud.

17. november. Fredag. 5 grader, lidt gråt, men ser ud til at holde tørt. Vinden er svag fra nordøst.
Må op en tur allerede ved et tiden, men sover så videre til omkring klokken seks. Gider ikke kabaler i øjeblikket, så jeg vender mig om og snupper en time mere. Så sættes der gang i ritualerne og jeg sætter også gang i vaskemaskine og tørretumbler og vasker både hvid og sort. Så lister jeg udenfor og henter stigen, da jeg har til hensigt at nedtage vores vejrstation fra husets øverste spids og flytte den permanent til et noget lavere niveau, så jeg kan vedligeholde den uden at skulle tre meter op i ad stigen. Gør mig parat og så komme Hanne og Sofus og sludrer lidt og Hanne synes vi skal spørge Karsten om han ikke kan kravle op og skrue vejrstationen løs, men nu har jeg sat mig i hovedet at nu skal det gøres og jeg klarer det selv mens Hanne og Sofus holder øje med at jeg ikke falder ned. Jeg erkender blankt at jeg ikke længere bryder mig om at kravle på stiger i den højde. Hanne skal have et par piger til frokost og lister over og gør klar.
Let frokost til fruen efter endt træning og jeg rengør den nedtagen vejrstation og geninstallerer appen på mobilen som viser hvordan vejret er live. Alt synes at fungere på vejrstationen og jeg har sat den op midlertidigt udenfor på terrassen, så eventuelle rettelser kan foretages rimelig nemt. Jeg går i bad lidt sent måske og bagefter lunes maden fra Sundtakeaway i ovnen, kalkunfrikadeller og Bulgur, men fruen er ikke begejstret for bulgur, så hun får flødekartofler i stedet. Katten har sovet inde siden frokost og får lidt aftensmad inden hun atter lægger sig på sofaen. Hallo mis piv, det er ikke et godkendt sted til katte, men det er vi ligeglade med og vi sætter os og ser lidt tv og kæler lidt en times tid. Du er god til at få sat mig ned i tempo, misser. Katten lukkes ud og fruen hjælpes til køjs. Jeg småblunder lidt til en film og lister så i seng.

18. november. Lørdag. Minus 3 grader, solen skinner fra en næsten skyfri himmel og vinden er svag fra nordlige retninger. Sover til klokken fem og løber så en lille tur og forsøger med skiftende held at blunde et par timer mere. Står op ved godt halvottetiden og sætter gang i ritualerne. Katten kommer midt på formiddagen og vil kæle og ’snakke’ lidt, så vi lægger os et kvarter på sengen og så vil katten ud og jeg går i fitness lokalet. 2 x 13 minutter på redskaberne og godt 20 minutters gymnastik og vægttræning.
Så er det fruens tur og hun snupper de 15 runder og sætter sig til at cykle lidt. Der er cykelcross fra Belgien, som vi ser lidt på, jeg sammen med katten som atter er vendt tilbage, det er sgu lige noget der passer hende. 😊
Aftensmaden er hurtigmad og et stykke chokolade. Lidt senere er der tv til alle også katten, som bliver liggende til både Barnaby og noget af en thriller.  Hun vil dog gerne ud ved 22-tiden og så må jeg se tv resten af aftenen i ensomhed. 😊

19. november. Søndag. 6 grader, tørvejr fra morgenstunden, men det varer kun kort, inden regnen vælter ned og vinden tiltager fra øst.
Hører trisserne, ja, de var to i nat. Jeg op en tur lidt senere og sover så til halv-otte-tiden. Ritualerne startes og så går det ellers slag i slag.
Ordner lidt regnskab og sætter vasketøj over og så kommer katten noget våd til lidt sen morgenmad. Jeg havde ellers i tankerne at rulle en tur i LIDL, men regnen og ikke mindst katten satte en stopper for den tanke.
Vi lægger os, katten og jeg altså, på sengen og venter på vasketøjet skal blive klar til en tur i tørretumbleren. Det tog sgu en times tid hvor tempoet gik helt ned og da vasken var klar, var jeg noget uklar, men får dog taget mig sammen til at smide det i tumbleren, Katten atter gik ud i regnen.??? Og jeg gik helt i stå, så ingen LIDL og ej heller en tur i fitness lokalet.
Roder lidt med computeren og Aase fortæller at der er pixeleringer på tv’et og jeg forsøger at spore info via opslag og ip-adresser på Waoo’s enheder, men kan kun konstatere at de kører.
Aftensmaden er ganske enkelt hamburgerryg og flødekartofler fra Sundtakeaway. Så kommer katten tilbage og får også aftensmad og lægger sig så på stolen i stuen. Tror hun har til hensigt at overnatte. Da jeg sætter mig for at se lidt tv med Rick Stein i Frankrig, flytter katten fra stolen til sofaen og her slapper vi en times tid. Ser også lidt andet som jeg har optaget, men med pixeleringer. Tror jeg ringer til Waoo i morgen.
Jeg gør klar til at gå i seng da fruen har fået lidt bistand til at komme til køjs. Katten spiser og jeg åbner døren i bryggerset mens jeg børster tænder og katten er så gået da jeg er tilbage.

Aktuelle vejrdata kan ses her. Vejrdata



Uge 04

Set & Sket 2021 Posted on 7. februar 2021 14:37:32

25. januar. Mandag. Yes, så var den her igen, mandagen altså. 0 grader, lidt gråt og vinden er svag fra sydvest.
Står op ved 7tiden efter at have’ lagt kabalerne. Aase har rollatortræning med mere, sammen med Kristina foran sig. Vi når igennem morgenmaden og så kommer Kristina. Pigerne klarer sig selv og jeg redigerer lidt blogindlæg imellem tiden, men følger alligevel lidt med i dagens træning. Aases lånte arbejdsstol er lidt vel voldsom i størrelsen og Kristina vil forsøge at få den byttet til en der passer Aase bedre.
Efter en let frokost kører jeg en tur i Aldi, hvor der desværre var rimelig mange. Må dog gå uden en del af de varer jeg havde på huskelisten.
Hjemme igen hvor jeg hilser på Bror, som vil med ind, men han kan jo ikke holde kæft og vækker den sorte herre og så lister de begge udendørs.
Eftermiddagskaffe med en ’basse’ til og så er der noget cykling fra den Eurosports kanal jeg har tilkøbt, men det viser sig at være damernes EM fra sidste år og det kan ikke holde mig fanget, slet ikke med en engelsk kommentator. Sætter mig og skriver blogindlæg i stedet.
Så er det tid til en rollator tur og bagefter spiser vi rester.
Ser lidt tv og så er det sengetid også for katten.

26. januar. Tirsdag. Minus 1 grad, lidt gråt og vinden er svag fra nordvest.
Er vågen ved halvfiretiden da katten vil ud, men slumrer videre til klokken halv seks. Kabalerne lægges og Aase vækkes. En tur i badeværelset til fruen og så er der morgenmad til pensionisterne. Jeg ruller en tur i Bilka og køber lidt fornødenheder.
Vasker sengetøj og Aase hopper på cykeltræneren en times tid. Jeg skriver lidt blogindlæg.
Frokosten indtages ’løbende’.
Efter mit eftermiddagsbad, er det blevet rollatortid og vi tager turen fra Aases værelse til lænestolen i stuen et par gange og Aase øver sig i at gå i seng og stå op igen. Ja, ja, hun er på rette vej. 😊
Rent sengetøj lægges på ved fælles hjælp og så ringer min frisør og udsætter tiden fra 1. februar til 2. marts. Ingen af os tror på vi kommer i gang den 7. februar som fastsat af regeringen pt.
Aftensmad som er svinefilet marineret med paprika og stegte kartofler med kål. Ganske velsmagende om end lidt stærkt. Vi ser ’Kender Du Typen’ på den store flad skærm og så forbereder Aase sig på at gå til køjs.
Jeg sætter mig og ser et eller andet og så går både jeg og katten til køjs.

27. januar. Onsdag. Minus 1 grad, gråt, og vinden er svag fra sydvest.
Vågner klokken 5 og lægger kabaler. Katten kommer og vil ud. Han vender dog tilbage kort efter.
Vækker Aase, som skal til træning klokken 12:30. Hun bader selv og så er der morgenmad. Jeg ruller en tur på apoteket efter medicin til både katten og mig. Så kommer medicindamen og klargør medicin til Aase til 14 dage. Lidt senere kommer der endnu en medicindame for at kontrollere at den forrige har gjort sit job, da hun er sygeplejestuderende. Betrykkende foranstaltning.
Har ringet til Aases frisør, for at høre om hun stadig tager ud og klipper. Har også ringet til Anne Marie VISP, for at drøfte et par ting. Har skrevet til vor bankforbindelse og hørt om det skulle være muligt at oprettet en kreditorbeskyttet konto.
Anette ringer på og hun har et problem med manglende strøm i huset. Jeg går med over og Jesper har også set på problemet, men synes ikke at have’ fundet en løsning. Vi kikker på eltavlen og ingen sikringer er sprunget. Jeg drejer på hi-fi afbryderen, men den hopper tilbage, jeg forsøger en gang til og minsandten om ikke strømmen vender tilbage, lidt heldig har man vel lov at være.
Peter er kommet til Næstved Sygehus fra Riget og forventes hjem, måske i weekenden erfarer jeg senere.
Aase kommer retur fra træning og er godt tilfreds med dagens træning, hvor hun for første gang har gået nogle få meter uden støtte. Katten er kilde til en del ulejlighed i øjeblikket. Han vil hele tiden ud / ind eller spise. Du nærmer dig en enkeltbillet til dyrlægen, knægt.
Efter aftensmaden lidt tv, men ikke noget der får Jorden til at skælve.
Katten er ude ved sengetid.

28. januar. Torsdag. Minus 2 grader, en anelse sol og vinden er svag fra nordvest.
Sover sgu til kvart i seks. Kabalerne lægges og jeg snupper en let slummer til klokken otte, efter at katten er lukket ud.
Aase hjælpes i bad og så kommer badedamen. Jeg har ellers forsøgt at ringe til Birkebjerg Centeret for atter at aflyse badedamen, men de tager ikke telefonen. Badedamen lover så at forsøge at få stoppet farcen. Aase cykler en times tid mens jeg bader.
Vasker tøj og starter opvaskeren som tømmes af Aase efter et par timer. Så kommer Kenny efter at have’ været til en pcr Coronatest. Lidt kaffe og så kommer Anette og fortæller at Peter kommer hjem i morgen, men skal have’ udvidet hjælp fra den kommunale pleje en stor del af tiden.
Kenny ruller hjem og jeg går med Anette over gaden for at hjælpe med at få gang i en radiator og det lykkes.
Vi spiser æggekage og så luftes der ud inden jeg ruller en tur i Aldi.
Ser lidt ingenting i tv’et. Katten er ude ved sengetid.

29. januar. Fredag. Minus 7 grader, svag vind fra nordvest, solen titter frem.
Vækkes ved 3tiden? falder dog i søvn igen. Ved halvsekstiden vækkes jeg af katten som vil ind.
Efter kabalerne er lagt, vækker jeg Aase og vi går i gang med det sædvanlige morgentoilette.
Efter morgenmaden gør vi klar til afhentning af fruen, som jo skal til træning omkring frokosttid. Lidt ekstra tøj skal der på i dag,
Frisøren ringen og fortæller at hun ikke lige pt. tager ud til nogen, hvilket bestemt er forståeligt. Lidt senere ringer Anne-Marie og kan anbefale en neurolog som anbefaler en hun kender. Vi vil forsøge at få ham godkendt af forsikringsselskabet til at vurdere Aases mengrad.
Fruen vender hjem og har haft en god træningsdag. Vi drikker kaffe og slapper lidt inden aftensmaden som atter engang er kold kartoffelsalat og frikadeller.
Ser lidt tv, men efter at have indtaget et par glas sangria, (hvid januar er slut) har jeg mere end vanskeligt ved at holde mig vågen, men er dog klar til at hjælpe Aase ved sengetid. Katten vil ind til natten.

30. januar. Lørdag. Minus 5 grader, lidt sol og det er nærmest vindstille.
Har været vågen op til flere gange i nat, katten og nattrissen har forstyrret søvnen. Får dog lagt kabalerne og småslumrer til ved halvottetiden. Badetid for fruen og så er der morgenmad til alle, også vores ven fredsduen.
Jeg roder lidt med computeren og Aase gør rent i køkkenet. Den hæve / sænke arbejdsstol er en god hjælp.
Aase cykler en times tid og så går vi et par ture med rollatoren. Eller springer vi ikke os selv med aktiviteter. En rigtig slapper dag. Vi spiser atter lidt svinefilet med krydrede kartofler til aften.
Aase ser X-Faktor og jeg ser ’En By i Provinsen’ Skæver lidt til Barnaby, men jeg optager den også.
Rimelig tidligt i seng og katten følger vores eksempel.

31. januar. Søndag. Minus 1. grad, lidt sol og vinden er let fra sydvest.
Uha, også i nat vågner jeg tidligt, men får så lagt alle kabalerne, så månedens kabaler er fuldført.
Bad til fruen og morgenmad til alle beboerne også de eksterne.
Ordner lidt regnskab og beslutter at købe adgang til TV2 Sport og deaktivere Eurosport 2 i næste uge, da der IKKE kom noget cykling på den kanal i denne måned.
Det er altså rigtig godt det er muligt at aktivere og eller deaktivere kanaler med det samme. Jeg er usædvanlig godt tilfreds med Fibia / Waoos måde at se tingene på.
Ser lidt cykelcross om eftermiddagen og vi nyder kaffen samtidig i stuen.
Aftensmad, som i dagens anledning er er røget laks og et glas hvidvin. Gud hjælpe mig om ikke Aase får mig lokket til at se håndbold på iPaden samtidig og minsandten om ikke Danmark vinder VM.
Ser lidt tv, men atter har øjenlågene det med at falde ned. Godnat til katten som overnatter inde.

OBS. Vejr statistikken er sat i bero indtil videre.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej.

ÅrstalUde temp.Regn i mm.Vindstyrke km/tVindretningLufttryk
2021     
2020     
2019     
2018     
2017     
2016     
2015     
2014     
2013     
Gsn.     

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år. Normalt målt om mandagen. Vejrdata



Næste »