07. september. Mandag. Vejrstationen viser minsandten 8
graders varme og vinden kommer fra nordvest, dog er der ikke så meget af den og
det er skyfrit.
Forbereder ugens blokindlæg og giver mig derefter til at læsten resten af Gøgereden.
Holder stadig lidt lav profil med hensyn til motionen, så ikke flimmeren falder
helt ud af rammen.
Kenny dukker op efter en tur på Bæstet og vi ser noget Vuelta, hvor det stort
set går opad hele tiden. 5000 højdemester er sgu meget.
Efter at ha’ læst bogen Gøgereden, ser jeg filmen her til aften. Der er naturligvis fælles træk, men filmen
følger ikke bogen særlig meget. Har for øvrigt set filmen for mange år siden
sammen Harry fra Rønnebæk, og jeg mener vi grinede lidt på de forkerte steder.
08. september. Tirsdag.
Ved 6 tiden var det 6 graders varme, stadig lidt mørkt og vindstille.
Har en aftale med fysioterapeuten i formiddag. Synes det med jagene, bliver
lidt bedre, men ikke meget, og jeg har ikke motioneret i snart en uge, for at
se om det har nogen indflydelse på situationen, men det er vanskeligt at
bedømme.
Læser lidt om eftermiddagen efter at ha’ slået græs, samlet sammen til lossen
og hentet nogle malerbøtter hos Kenny. Der var ikke mange på hverken den ene
eller anden losseplads.
Så en udsendelse om O.J.
Simpson sagen, som jeg fulgte en del, da den fandt sted i midten af
90’erne.
09. september. Onsdag. Gisp, klokken er lidt i seks, da jeg
ser på vejrstationen at det kun er 4 graders varme. Vejret er klart og stille.
Efter vi har været ude og handle, lader jeg mig lokke til en tur ud over
Ydernæs og Rønnebæk på Avenuen i en god times tid. Kørte blandt andet langs
kanalen på den ny anlagte promenade, men savner absolut en til / op kørsel til
den promenade.
Bag om Ydernæs med udsigt til Gavnø er der altid gang i fuglelivet. I dag var
der flere hundrede blishøns, som lettede, så det lød som et helt vandfald, da
jeg passerede.
Aftenunderholdningen er ikke eksisterende. Intet fra de licensbetalte kanaler
og intet på Netflix der kunne inspirere. Natmissen møder trofast op.
10. september. Torsdag. Gråt, 8 graders varme, og en indtil
nu svag vind.
Springer ikke rammerne for aktivitet. Når dog at fylde lidt vand på
centralvarmeanlægget, så det er klar til brug inden vinteren, som jo snart står
for døren.
Læser de sidste kapitler i Pernille Højmarks bog, ’Først Nu Forstår Jeg Intet’
som er en selvbiografi. Rimelig, men mon ikke den mest er skrevet, for at hun
selv måske, kunne slippe af med nogle traumer.
Printer nogle billeder af en nydelig Mia, som vi vælger at sætte i ramme.
Aftenens underholdning er Netflix bestyrer af, og jeg ser et par afsnit af en
miniserie som Kenny nævnte han havde set.
Godaften hr. Natmis.
11. september. Fredag. Det er småskyet, 11 graders varme og
det lufter en del.
Dagen er jo desværre også kendt for terror angrebet i New York for 14 år siden.
Beslutter at ta’ den gamle cykel og køre samme rute som i onsdags. Som sagt så
gjort.
Henter Kenny om eftermiddagen så vi kan se lidt Vuelta. Ikke den mest
sindsoprivende etape vi har set.
Ser det sidste afsnit af serien Residue fra i går. Hmm….!
Godnat missen.
12. september. Lørdag. Det er 14 graders varme, meget gråt
og luften står ikke helt stille.
Ser lidt på muligheder for at erhverve mig en ny Windows 8.1 licens, således at
jeg kan opgradere til Windows 10. Det er atter en omkostning, men fordelen er
så, at der kan etableres en ren installation, så eventuelle fejl og mangler ved
den gamle Windows 8.1 ikke flyttes med til Windows 10.
Ellers står dagen på Vuealtaen, hvor det ligesom blev lidt spændende de sidst
par timer.
Nå da, går i gang med at installere, først en spritny Windows 8.1 med en
nyindkøbt licens, så installeres næsten automatisk en Windows 10 og så ruller
det bare. Det er dog kun basis installationen, egne programmer med mere vil så
blive installeret løbende. Suk, det er en noget lang proces.
Der gik så også lige 4 timer med det indledende skæg.
Overskred så også min regel om ikke at bruge computeren efter klokken 20, så
Barnaby udgik til fordel for Windows 10.
Siger atter godnat til missen.
13. september. Søndag. Efter ikke at ha’ sovet fremragende,
vågner jeg til regn og rusk, men dog med 15 graders varme. Har dog tændt for
fyret i går, for lige at observere om det kører efter hensigten.
Det er vist godt at cykeltosserne fra Medieløbet ikke meldte sig til broløbet
med start på Enø i dag. Det kunne gå hen og blive en våd affære.
Roder en del med at få genetableret mine programmer, ikke mindst Office pakken,
med Outlook, Excel, Access og Word.
Henter Kenny så vi kan se afslutningen på Vueltaen via hans iPad og TV2 Sport.
Inden da, har Aase så stegt nogle fantastiske gode Wienersnitsler som vi nyder
i fulde drag.
Omgik atter min regel om ikke at sidde foran computeren efter klokken 20, for
lige at få styr på nogle vildfarende data.
Natmissen kom og sagde godnat.
Husk også lige, at
kaste et blik på www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under konstruktion.
Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej.
Årstal |
Ude |
Regn |
Vindstyrke |
Vindretning |
Lufttryk |
2015 |
8,3 |
15,5 |
1,9 |
NV |
1010 |
2014 |
9,9 |
26,1 |
0,0 |
V |
1008 |
2013 |
14,7 |
7,8 |
4,0 |
VNV |
1006 |
Tabellen sammenligner data fra de foregående år, inden
for samme uge nummer.