18. november. Mandag. 5 grader, noget blæsende fra vest og det truer med regn.
Nattrissen er en kvinde og klokken var 03:57.
Fruen vækker mig ved halvtotiden, for katten er hoppet op i hendes seng og jeg henter Messi og giver hende lidt at spiser og sætter hende udenfor. Sover videre med noget besvær og undervejs lægger jeg nogle af dagens kabaler. Småslumrer, men står så op omkring halv otte og aktiverer ritualerne. Messi er atter mødt op og efter lidt morgenmad går hun i fitness lokalet. Vi gør klar til ugens udflugt til Vadestedet. Katten bliver hjemme, men jeg har åbnet døren til badeværelset og åbnet vinduet så hun dog kan slippe ud. Vi er jo ikke væk uden en time. Alt er ved det sædvanlige hos John og vi får ham til at udfylde et skema som kan medvirke til at beskrive udviklingen omkring brugen af venstre arm. Aase fik det udleveret ved Botox behandlingen i sidste uge.
Vi er hurtig hjemme igen og indtager en ydmyg frokost. Jeg går i fitness lokalet og puster mig igennem ca. 35 minutters let motion.
Lidt eftermiddagskaffe og en småkage inden katten og jeg slapper lidt på sengen.
Aftensmaden var rester, badvr…. et par glas vin fik det dog til at smage lidt bedre.
Bagefter lidt redigering af blogindlæg og så sætter jeg mig sammen med katten og ser lidt Frost.
Fruen hjælpes til køjs og både katten og undertegnede går samme vej. Hun vil dog ikke ud, så hun får en plads på et tæppe i fodenden, så kan vi lige være der.
19. november. Tirsdag. 4 grader, frisk vind fra vest og det småregner. Ifølge vores vejrstation har det været 1,4 grads frost i nat.
Nattrissen er en kvinde og klokken var 03:08.
Hun lukkede imidlertid også Messi ind, som jeg havde lukket ud en time tidligere. Det skal hun nu ikke høre noget for. Katten finder et sted at sove, startede dog hos Aase, hvilket bestemt ikke passer fruen. 😊
Vi sover lidt længe, så ritualerne startes jo så lidt sent. Pyt. Katten lukkes ud og så går vi andre i gang med den daglige motion. Først Aase, mens jeg går ud med masser af genbrugsmateriale, ufattelige mængder der kan samles på ganske kort tid. Bagefter lister jeg i fitness lokalet og maser mig igennem en god halv times udmattelse.
Lidt kaffe om eftermiddagen og til aften spiser vi marineret mørbrad og flødekartofler og så kommer katten atter på visit. Hun bliver her resten af aftenen og lukkes ud ved 22-tiden efter vi har set en rejsebeskrivelse fra Paris. Fruen er hjulpet til køjs og så lister jeg samme vej.
20. november. Onsdag. Minus 2,5 grader, vinden er svag fra vest og det truer med regn, hagl og eller sne. Nattrissen er en kvinde og klokken var 02:45.
Var vist oppe engang i nat, men slumrer videre til klokken syv. Nogle få kabaler lægges og så aktiveres ritualerne og katten. Hun går dog hurtig igen for at vende tilbage inden vi sætter kursen mod fodterapeuten ved godt frokosttid. Katten overlader vi til sig selv i fitness lokalet, men døren til badeværelset og vinduet til friheden lades åbent. Lander i god tid og i let haglvejr hos fodterapeuten og efter en god halv time er vi atter på fode igen. Smutter ind til Rema på vej til Figenvej og katten sover stadig. Hilser lige på Malte og vi er atter hjemme.
Synes jeg blev lidt træt og mens Aase lægger kabaler, småslumrer jeg lidt og går så ud og sætter lidt mad i ovnen. Kylling filet, tomatsovs og ris er dagens kulinariske indslag.
Katten kommer og spiser lidt inden hun atter går ind og sover videre. Du er nu en god missekat Messi.
Vi ser en film med Clint Eastwood, eller i hvert fald en del af den for jeg blundede ind imellem.
Hjælper fruen til køjs og katten har ikke i sinde at gå ud, så jeg går i seng.
21. november. Torsdag. Minus 2,5 grader, og der ligger et fint laf sne. Det er gråt og vinden er svag fra vest.
Nattrissen er en kvinde og klokken var 02:49.
Kort før nattrissen kommer lukker jeg katten ud og forsøger med skiftende held at sove videre.
Vågner ved syvtiden og lægger nogle kabaler inden ritualerne startes. Vi venter på visit af Lauritz og Kenny, selvom sneen falder tæt. Jeg ruller mod jernbanestationen i snesjap kort før klokken 10 og så dukker drengene op. Lauritz er lidt ked af det, for han var lige faldet i søvn og nu vægges han.
På Figenvej falder den unge mand til ro og vi hygger os med bondegården og andre afslappede tiltag.
Jeg når at vaske hvid og sort, vasketøjskurven var helt fuld. Får dog også leget lidt med Lauritz som synes om flyverne af papir. Da det har sneet siden vi nåede Figenvej beslutter vi at rulle mod stationen midt på eftermiddagen, mens det stadig er til at køre. Det var dog næsten som brun sæbe, men med en Toyota kommer man altid frem og tilbage. 😊
Drengene fra Søborg kommer lidt forsinket med toget og jeg når Figenvej og skraber så lidt sne. Det var fandme tung tøsne. Aftensmaden er dansk bøf med bløde løg, kartofler samt brun sovs. Skraber så lidt sne igen. Så lidt tv til alle og katten forlader huset selvom det 4 graders frost. Lidt hjælp til fruen og så er det sengetid.
22. november. Fredag. Minus 6 grader, det er mørkt og der trues med mere sne. Vinden er svag fra sydvest.
Nattrissen var fraværende, skyldes formodentlig sneen.
Det koster lidt ekstra vask, sender regningen til NK.
Vågner ved sekstiden, lægger lidt kabaler og slumrer så videre til klokken godt otte. Gang i ritualerne og katten møder op og indtager morgenmaden inden hun lægger sig i fitness lokalet.
Aase får strøm og bagefter går hun sine 15 runden og cykler, mens katten og jeg er skvattet omkuld på sengen. Eftermiddagskaffe og katten går atter i fitness lokalet.
Jeg forbereder en sen frokost, har lidt pålæg som nærmer sig udløbsdatoen.
Lidt karrysild, et stykke med røget ørred og røræg, så et stykke med hønsesalat og til sidst en ostekiks. Et par snapse og et glas Ørbæk øl supplerer måltidet.
Fruen rydder op og glider så ned af arbejdsstolen, men lander dog på bagdelen, så umiddelbart er der ingen skade sket. Jeg får rejst Aase op igen, men hun er noget tummelumsk og jeg holder så øje med hende resten af aftenen. Eskorterer hende frem og tilbage fra toilettet og til sidst i seng. Hun var sgu også noget ked af det. Hun falder hurtigt i søvn. Katten og jeg ser Frost. Hun har ikke til sinds at gå ud, så jeg går bare i seng og lader muligheden åben for hun kan hente mig når hun vil ud.
23. november. Lørdag. 3 graders varme, svag vind fra vest og solen skinner.
Nattrissen er en kvinde og klokken var 02:50.
Vækkes af katten kort efter at trissen er gået. Hun vil ikke ud men lægger sig i fodenden af min seng på kattetæppet og så sover vi videre til klokken seks.
Jeg går en tur og lægger kabaler og så vil katten ud. Småslumrer til klokken er over otte og ritualerne startes. Fruen er lidt øm hist og her, så vi finder en pille der kan tage det værste, men ellers er hun ok.
Jeg støvsuger hele huset og vasker alle gulve uden tæpper. Katten møder op, men er
bestemt ikke begejstret for Dysonen og finder et sted at sove, jeg fandt sgu ikke ud af hvor det var.
Tømmer vores net med genbrugsemballage og fodrer fuglene og lægger mig så en times tid på sengen. Katten fandt åbenbart ud af det og kom for at sove med. Lidt kaffe og kager og bagefter spiser Aase frikadeller og kartoffelsalat og jeg spiser noget farsbrød med feta, lidt kedeligt.
Så lidt redigering af blogindlæg og katten synes vi skulle gå ind og se Den Store Bagedyst. Hun sov godt nok, men jeg så det dog. Hjælper fruen til køjs og ser om katten vil ud, men nej, hun sover videre i stuen på kattetæppet. Jeg afslutter dagens blogindlæg og går ud og børster tænder.
24.november. Søndag. 4 graders varme, let vind fra vest og det regner.
Nattrissen er en kvinde og klokken var 02:15.
Atter kommer katten kort tid efter trissen, men i dag ville hun ud.
Slumrer til klokken godt halv fire og forsøger så at få et par timer mere med skiftende held. Får lagt nogle kabaler og blunder så til klokken otte, Ritualerne startes og det gør katten også. Hun lægger sig i fitness lokalet og vi ser hende først efter frokost. Aase mærker en del til efterveerne fra hendes stunt forleden og jeg finder lidt medicin som burde tage de værste smerter.
Jeg vasker og tørrer efter alle kunstens regler mens elprisen er nede på et nogenlunde fornuftigt niveau. Katten møder atter op og lægger sig i stuen denne gang.
Fruen holder lav profil og nøjes med at cykle. Jeg rydder lidt op og slapper lidt inden jeg går i bad.
Katten kommer og vi lægger os på sengen en god times tid. Tror bestemt vi begge har et mentalt udbytte af det arrangement. Så ønsker hun at komme ud og jeg går i gang med aftensmaden som var noget meget kedeligt sammenbiks med pasta til. Det forsøger vi at undgå for eftertiden.
Oprydning og redigering af blogindlæg inden sengetid.
Vejrdata kan ses her. Vejrdata