28. juli. En mandag hvor sommeren holder fast i os, og
minsandten om ikke der er noget der tyder på, at det forsætter ugen ud.
I dag blev det til lidt fælles småhandel, da Aase vist ikke endnu bør tage
cyklen og rulle ud i den store Verden, selvom hun faktisk ser meget bedre nu.

29. juli. Tirsdag morgen er lidt mindre gavmild hvad sol
angår, men det er ca. 22 grader og i nat har det været meget varmt indendørs.
Aase har så i dag været på cyklen for at handle lidt, og det gik fint.
I løbet af dagen nåede vi så de sædvanlige 30 grader.

30. juli. Onsdagen lokkede mig til at stå lidt tidligt op,
for at åbne døre og vinduer da solen ikke brændte som de andre dage.
Minsandten om der ikke også kom lidt regn, men ikke mere end stenene i indkørslen
lige blev røde.
Herren i den sorte jakke kom på visit fra morgenstunden, og fik et lækkert
fersk helt kyllingelår og lidt lun mælk, og smuttede så igen, men kun for en
kort bemærkning.
Efter et kvarters tid dukke han sgu op igen og åd endnu et helt kyllingelår.
Har på fornemmelsen, at han er tilfreds med pensionatet.
Senere på dagen kom der noget mere regn, ca. 11 millimeter, så behøver der ikke
at blive vandet i dag.

31. juli. Torsdagen ligner mere god gammeldags dansk sommer,
med nogen blæst, store vattotter på himlen og temperaturer under 20 grader. Det
blev dog bedre, så vi tog en tur i byen for at handle lidt. Jeg ligger
stadig underdrejet for det meste.

01. august. Fredagen starter med regn kan jeg høre, men dog
kun små 2 millimeter, så kommer solen frem og det bliver lummert, og sommeren
vender tilbage for fuld knald.
Også i dag handlede vi lidt, da jeg alligevel skulle på apoteket for at hente
nogle ”bomber” i tilfælde af smerterne bliver for voldsomme.
Har afsluttet indtagelsen af antibiotika for denne gang, men synes ikke at jeg
kan spore megen fremgang. Tror som tidligere nævnt, at vi har skudt forbi
målet.

02. august, det er lørdag og stadig sommer. I løbet af dagen
nærmer vi os atter de 30 grader.
Om eftermiddagen ser jeg 6 udsendelser om en sejllads som forventes at vare 3
år.
Det er lidt misundelsesværdigt at følge et sådan togt, hvor de involverede har
taget ansvar for deres egen hverdag og samtidig lærer utrolig meget, som ingen
uddannelsesanstalt bare tilnærmelsesvis kan leve op til.
I dagens Danmark er vi efterhånden sat under administration og omklamret af
Staten, som jeg forestiller mig at der var, under gammel kommunismen i Rusland.
Barnaby i aften uden billede udfald og med en af de bedre historier.

03. August. Søndagen kunne ifølge DMI gi’ os en ordentlig
bløder og det er meget lummert fra morgenstunden, 23 grader og en luftfugtighed
på 70.
For lidt siden sad der en skademor og hendes to unger i
vores indkørsel og pikkede krummer, ungerne var næsten lige så store som hende,
og kunne selv samle maden op, men alligevel hakkede de jævnligt på hendes vinge
for at få hende til at gylpe mad op, og det lykkedes dem.

Lidt
statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2014

21,4

0,7

0,5

NV

1009

2013

18,3

4,2

0,0

N

1010

Tabellen sammenligner data fra samme uge sidste år,
med i år.

Vejrdata